tirsdag den 4. november 2014

Halloween

Så er der gået en lille uge mere, og det betyder selvfølgelig at det er tid til endnu et indlæg! Jeg prøver på at skrive en gang om ugen, selvom jeg gerne nogle gange ville skrive mere, men nogle gange er det bare super svært at finde tiden til det, for der sker bare så meget! Indtil videre har jeg dog været rimelig god til at få opdateret (er en lille smule stolt af mig selv, haha), og jeg håber da at jeg bliver ved med det - det gør det helt sikkert lettere, når man ved, at der er nogle der rent faktisk læser det, som man bruger tid på at skrive.

Onsdag var der early dismissal hvilket betød at i stedet for at få fri kl. 16, havde jeg i stedet for fri kl. 13, hvilket var super skønt!! Dog tog skolen min frokost pause, så jeg var dødsulten da jeg kom hjem! Dagen brugte jeg på at tage ud og handle med min værtsfamilie, og rydde en smule op... og det trængte mit værelse virkelig meget til... ups!
Torsdag skete der ikke noget specielt, men fredag skete der til gengæld en masse sjovt! På grund af Halloween gav skolen os gratis is i frokost pausen, og da jeg har kontortimer kender jeg nogle af de folk som delte dem ud rigtig godt, så de var så søde at give mig en smule ekstra (der skal vel også være nogle fordele ved at hjælpe der) Danseholdet lavede også en "flashmob" til Thriller med Michael Jackson. Det er åbenbart en tradition.
Da jeg kom hjem efter skole, havde jeg super travlt, for vi skulle nemlig til hele 3 Halloween fester! Jeg havde kun 15 minutter inden vi skulle afsted, men jeg nåede det, og det var super hyggeligt :-)
Vi var kun cirka en halv time ved hver fest, for pigerne skulle selvfølgelig selv ud for at gå trick or treating! Da vi kom hjem var der allerede en masse børn på vejen, så jeg skyndte mig ud, men en skål slik til dem, men jeg stod der ikke mere end 5 min, før en pige fra min tyskklasse kom forbi. Jeg vidste overhovedet ikke at hun boede så tæt på mig, så det var lidt sjovt at hun lige kom forbi, og også ret heldigt, for hun og hendes søster spurgte mig om jeg ikke ville gå med dem :-) Den var jeg med på (hvem ville sige nej til gratis slik!) og vi tilbragte resten af aften med at snakke om samle slik. Jeg tror jeg havde mindst 3 kilo chokolade da vi var færdige, og det meste af det er noget jeg aldrig har prøvet før. Så det var så første og nok også desværre sidste gang jeg prøver det, men det var sjovt og opleve.
Pigene i deres Halloween kostumer


Ingen kommentarer:

Send en kommentar