torsdag den 26. december 2013

Juleaften og ny kuffert

Jeg håber at i allesammen havde en helt fantastisk jul! Kan ikke helt fatte at næste gang jeg holder jul bliver det i USA, ved en familie som jeg ikke kender endnu, og det bliver på en helt anden måde, end den jeg er vant til.
Jeg havde en skøn juleaften. Det er min mors fødselsdag så vi havde nogle venner over til brunch (det er en tradition) og bagefter var vi i kirke. Der var vildt mange mennesker, og selvom vi kom over en halv time for tidligt kunne vi ikke sidde samlet, og jeg endte med at sidde oven på min mor. Da vi kom hjem igen skulle vi igang med at lave alt julemaden. Vi fik da også lige tid til at se lidt julekalender, og vi var da også færdig i god tid til at mine bedsteforældre kom.
Efter den traditionelle julemiddag og risalamande var det tid til at danse om juletræet og få åbnet gaver. Jeg var så heldig at mine fantastiske forældre havde købt en kuffert til mig. Det er sådan en rigtig lækker letvægtkuffert, som jeg skal have med til USA næste år. Jeg havde tænkt mig bare at låne en af mine forældres kuffert, eller købe en selv engang til sommer, men min mor havde lige fundet en på tilbud, så det var bare skønt! I butikken fik hun også af vide at man skal have en speciel lås på sin kuffert hvis man skal til USA, så det er lige noget man skal være opmærksom på. Derfor fik jeg også en ekstra lås, til min anden kuffert/rejsetaske (så den også kan bruges) og 2 blå remme så jeg kan kende min kuffert i lufthavnen. Udover kufferten fik jeg også 2 stk. spinningringe, nogle øreringe af min lillbror og lidt penge.

min flotte nye kuffert, med den ene af remmene

mandag den 23. december 2013

Færdig med ansøgning!

Så er jeg endelig blevet færdig med min ansøgning! Det tog godt nok lang tid, specielt brevet til værtsfamilien, men nu er den færdig, og det er bare skønt!
Nu skal jeg bare vente på svar fra Explorius, og hvis der ikke er noget der skal laves noget om, kan den blive sendt til USA, så de kan komme i gang med at finde en værtsfamilie til mig :-)
Det bliver dog desværre først engang efter nytår, fordi Explorius holder juleferie, men de 2 uger kan jeg godt vente.

Glædelig jul og godt nytår til jer allesammen :-) Håber at i får en helt fantastisk jul og et super nytår!

søndag den 15. december 2013

Update omkring ansøgning

Det her bliver bare et lille kort indlæg, fordi der er ikke sket det helt store siden sidst.

Jeg kæmper med at få min ansøgning lavet færdig til tiden. Jeg skal gerne have sendt den på lørdag, og mangler stadig at ordne nogle af punkterne.


Jeg mangler stadig at få skrevet "letter from you" færdig, og mine forældre har fået lavet "letter from your parents" men jeg skal lige have oversæt det til engelsk. Så er der nogle lægepapirer som min mor skal hente ved lægen på torsdag, og de papirer som skolen skal udfylde mangler jeg at få tilbage fra min lærer.

I går var jeg også inde ved lægen for at blive vaccineret igen! Det gik meget bedre den her gang (jeg græd kun lidt) og jeg besvimede ikke engang, så jeg er lidt stolt ;-)

Jeg glæder mig dog til at det her bøvl omkring ansøgning er ovre, for det tager virkelig lang tid og man bruger rigtig mange kræfter på det.

mandag den 2. december 2013

Lægebesøg og tidspres

Det er ved at være et stykke tid siden, at jeg sidst har lavet en indlæg, men jeg har simpelt ikke haft noget fritid i den sidst uge! Jeg har stadig en skole der skal passes, og ting der skal gøres, og jeg var nødt til at prioritere min tid. Faktisk ikke jeg ikke engang særlig god tid i øjeblikket (skal have lavet matematik aflevering til i morgen!) men følte at jeg lige blev nødt til at opdatere jer lidt om hvordan det går.

Jeg kæmper for at f min ansøgning til USA færdig til tiden. Jeg har udfyldt en masse punkter allerede, men jeg mangler stadig at skrive brevet til min værtsfamilie, og skrive en en masse om mine holdninger, og alt muligt mærkeligt. Mine forældre skal også skrive et brev om mig, og jeg skal måske endda oversætte det til engelsk, fordi de mener at jeg er bedre end dem.
I fredags var jeg til lægen for at få udfyldt lægeerklæringen. Det gik meget godt, men lige da jeg var kommet hjem igen, ringede de og fortalte at jeg var nødt til at komme tilbage, for en af prøverne duede ikke alligevel, så den skulle jeg have taget om. Min mor og jeg havde en del besvær med det, og lægeerklæringen kunne ikke engang blive helt færdig, fordi jeg ikke er færdig med min vaccinationer endnu.  
Vaccinationerne er også et andet problem, fordi jeg får dem gennem min efterskole (vi skal til Sierra Leone) men jeg fandt så ud af at vi først skal have den næste efter jul, men det er meget vigtigt at jeg får den før, så den kan komme på ansøgningen. Derfor har jeg snakket med en af mine lærer som har tilbudt at køre mig til Gedsted lægehus, for at jeg kan få den der (jeg skal under ingen omstændigheder cykle, for som jeg beskriver i et tidligere indlæg, besvimer jeg, eller får det i hvert fald rigtig dårligt bagefter)

Nu må jeg hvis også se at vende tilbage til min matematik aflevering ;-)