mandag den 19. januar 2015

Enchanted Rock

Den her weekend har været noget udsædvanlig. Jeg var nemlig på en roadtrip med Emily og hendes mor, og det var bare så fedt!
Emily spurgte mig torsdag, om jeg skulle noget den her weekend, fordi hun og Jane Ann (hendes mor) gerne ville tage mig med på en roadtrip til Enchanted Rock, da de syntes det var på tide at jeg fik set noget mere af Texas!
Det kunne jeg heldigvis godt, så tidligt lørdag morgen kørte vi til Fredericksberg, der ligger cirka 4 timer væk. Det var en vildt hyggelig tur derop! Emily og jeg sad på bagsædet og så "Gossip Girl", sang Country sange (vi er vel i Texas!) og hyggede os. På vej derop stoppede vi på Buc-ee's, som er en virkelig stor og kendt tankstations kæde. Det var mega stort og de havde alt muligt derinde! 
Da vi endelig nåede Fredericksberg var vi vildt sultene, og stoppede op for at få noget og spise. Fredericksberg er en gammel tysk by, så vi spiste på en tysk restaurant, og fik os en Wiener Schnitzel. Om eftermiddagen gik vi lidt rundt i byen, som har en masse små søde butikker. Da det blev aften tog vi i biffen og så "American Snipper". Det var en super god film, men jeg må nok indrømme at jeg holdte mig for øjnene en god del af den. Bagefter tog vi ud for at få noget sent aftensmad og derefter tog vi hen på hotellet for at sove. 

Søndag skulle vi tidligt op for at få morgenmad og køre det sidste stykke ud til stenen. Turen fra Fredericksberg til Enchanted Rock var virkelig flot. Det var noget helt andet landskab end jeg er vant til at se i Houston, som er meget fladt. Du følte virkelig at du var ude midt i ingenting! 
Det var kun Emily og jeg der skulle bestige stenen, da Jane Ann har et dårligt knæ. Det tog os ikke lang tid at komme op på toppen, og da vi var deroppe nød udsigten. Oppe på toppen fandt vi ud af at der er en grotte inde i stenen, og den var vi jo nødt til at undersøge! Det viste sig at grotten var vildt lang, og meget smal! Det tog os omkring en time at komme igennem den, og da vi endelig kom ud var vi nok halvejs nede af stenen! Vi var kommet ud på den anden side så vi var nødt til at gå rundt omkring den, for at nå tilbage til hvor Jane Ann ventede på os. 

(Her er en masse billeder derfra!)













Da vi havde været der et par timer, besluttede vi os for at tage et smut til Austin! Emily og jeg var rimelig trætte efter vores bjergbestigning, faldt vi i søvn på bagsædet! Omkring 2 timer senere var vi i Austin. Austin er Texas's hovedstad, men er en del mindre end Houston. Der bor kun omkring 2 millioner der, i modsætningen til Houston's 6 millioner. Der er også mange folk der cykler der, hvorimod nærmest alle i Houston kører i bil. 
Vi tog hen for at se the Capitol (folketings bygningen) hvilket var meget interessant. Alting er så nyt i Amerika, så det er vildt  mærkeligt og være inde i noget der føleles så gammelt. Deres politiske system er så anderledes, så det var ret svært og forstå, men stadig meget spændende. 
Til sidste gik vi hen og fik aftensmad på en mexicansk restaurant, inden vi vendte snuden hjemad igen. Klokken var næsten 23 før jeg var hjemme igen i min egen seng, men det havde været en hel fantastisk tur, hvor jeg oplevede så meget!






 



mandag den 12. januar 2015

Min uge og German Exam

Den her uge havde jeg vildt travlt! Jeg var nærmest ikke hjemme hele ugen!
Jeg havde skole og teater som sædvanligt (og mandag og tirsdag aften var jeg selvfølgelig til Young Life), men når jeg var færdig der, tog jeg ikke hjem som jeg plejer. Om tirsdagen havde vi en half-day (vi fik fri kl 13) men fordi jeg havde teater, hvor jeg skulle møde kl 14, tog jeg med Puck hjem, fordi jeg nærmest ikke ville kunne nå hjem før jeg skulle til og gå tilbage til skolen. Efter 4 timers prøve, gik jeg hjem til hende igen, og tog med hendes familie ud og spise og hygge.
Torsdag spurgte Emily mig om jeg ville med hendes familie ud og spise, så hun kom og hentede mig efter prøve og kørte mig hjem igen om aften. Fredag var jeg igen ovre hos Puck hvor vi tog i biografen og så "The Imitation Game", som er en virkelig god film! Bagefter tog vi over til et virkelig godt pizza sted og på vej hjem stoppede vi forbi et sted der hedder "The Chocolate Factory", som selvfølgelig sælger chokolade.

Mandag og tirsdag tog vi også "The National German Exam" som er en lang læse- og lytteprøve. Hvis du klarer dig godt kan du få en guld, sølv eller bronze bevis, så jeg krydser fingere for at få en af dem! Mr. Johnson sagde, at han regner med at få resultatet i slutningen af februar eller starten af marts, så der går desværre længe indtil jeg få svar..

lørdag den 10. januar 2015

Jeg skal til Los Angeles!!

I de sidste på dage har Aly og jeg snakket en hel del om at tage til LA sammen. Det startede ud med, at vi gerne ville tage afsted hele familien i Springbreak og så køre derhen, men det kom vi hurtigt fra igen, da det ville tage os over 2 dage hver vej, og pigerne højst sandsynligt ikke ville kunne klare så lang en køretur.
Aly og jeg ville dog stadigvæk rigtig gerne tage afsted, så vi snakkede lidt mere om det, og så endte vi med at beslutte at tage afsted fra d. 11-17 marts!! Det er bare Aly og mig der skal afsted så det bliver en rigtig tøsetur, hvilket nok skal blive super hyggeligt! 
Seth bliver så hjemme og passer på pigerne, mens vi er væk, men til gengæld tager han så derhen med Stephen i starten af februar, da Stephen skal flytte til LA der (hvilket også er grunden til at vi overhovedet begyndte at snakke om at tage afsted). 
Jeg glæder mig rigtig meget, for jeg har altid gerne ville besøge Los Angeles, og jeg er sikker på at Aly og jeg nok skal få en helt fantastisk tur :-) 

fredag den 9. januar 2015

Min travle hverdag

Jeg har godt nok haft travlt på det sidste, så nogle gange kan det godt være svært at finde tid til at skrive, men jeg gør mit bedste for ikke at komme alt for langt bagefter!
Vi er nu i fuld gang med at øve til Musicallen! Jeg har prøve mandag til fredag fra kl. 16-18, men vi er stort set aldrig færdig til tiden, så det går normalt altid 15 min eller der omkring over tid. Det er mange nye ting at have i hovedet, for vi har kun 2 måneder, og der er en masse sange og danse vi skal lære udenad. Derudover har jeg overså folkedans om mandagen og torsdagen, hvilket betyder at jeg går glip af 2 dages prøve om ugen, så jeg bliver nødt til at øve det derhjemme når jeg endelig kommer hjem, og de ændrer hele tiden koreografien så det kan være rigtig svært at følge med nogle gange... Mandag og tirsdag har jeg desuden Young Life og Campaigners så der er jeg faktisk først rigtig hjemme omkring kl 22! Normalt har jeg så onsdag-fredag aften fri til at kunne få slappet af derhjemme og få ordnet alle de andre ting jeg skal.
Der er dog aldrig en uge som er præcis som den forrige, og der er tit en af de aftener som jeg alligevel laver noget på. Weekenderne er også som regel fuldtudbooket, så jeg er overrasket at jeg overhovedet har nok tid til at få sovet nogle gange!

Den her uge forløb rimelig som sædvanligt, udover at jeg onsdag aften var henne ved Puck om aften, sammen med vores ven Jack, for at "fejre" at Puck og jeg er omkring halvvejs gennem vores år i Houston! Jeg kan slet ikke fatte at over halvdelen af tiden allerede er gået, og jeg tror at de næste 5 måneder kommer til at gå meget hurtige end det gjorde i starten! Før jeg ved af det står jeg i CPH lufthavnen og siger hej til min familie igen....

tirsdag den 6. januar 2015

Dag med Emma

Emma og jeg har begge haft super travlt på det sidste, så vi har nærmest ikke haft tid til at hænge ud sammen. Heldigvis havde vi begge mandag (vi havde en ekstra fridag efter ferien) fri, så der kunne vi endelig hænge ud sammen igen.
Hun kom og hentede mig omkring middag, så vi tog først ud for at spise frokost sammen, og bagefter tog vi til hen til et lille bageri for at få macarons. Derefter tog mig også hen til en plads hvor der er en masse kæmpe store skulpturer, af bl.a. andet The Beatles, som hun længe har snakket om, at hun ville vise mig. Bagefter kørte vi lidt rundt i byen og tog hen tog nogle billeder ved noget flot street art/graffiti. Det var ikke fordi vi egentlig lavede det helt store, men det var alligevel rigtig rart endelig at få brugt noget ti sammen igen og bare få snakket lidt.









søndag den 4. januar 2015

Houston Museum of Natural Science

Dagen efter tog jeg med Emily hen på Houston Museum of Natural Science, hvilket var super spændende! Vi kunne komme gratis ind fordi hendes familie har et medlemsskab, så det var bare fedt! Vi valgte også at betale 3 dollars hver, for så kunne vi også komme ind i sommerfugle grotten. Det er nærmest en kæmpe kuppel, hvor der er en masse virkelig smukke og farverige sommerfugle. Vi blev derinde i næsten en time, fordi det var så flot derinde, og så fik vi også taget en hel masse billeder!
Da  vi var ikke gad være derinde mere, gik vi ned for at se nogle af alle de  mange andre udstillinger. Vi havde ikke tid nok til at se det hele, da det var så kæmpe stort. Vi valgte at se dinosaur udstillingen, gemstenene og så tilbragte vi hen hel del tid i gavebutikken.
Efter at vi havde tilbragt omkring en time i gavebutikken kom Emily's  mor og hentede os. Vi tog direkte hen til nogle af deres venner for at spise, hvilket var meget hyggeligt, men også en lille smule akavet hvis jeg skal være helt ærlig...







lørdag den 3. januar 2015

Back to Texas

Turen hjem fra Illinois forløb ret meget som turen derop (det indeholdt stadigvæk en masse gråd, men det kunne have været meget værre). Efter den første dag overnattede vi i Texarkana (grænsen mellem Texas og Arkansas), og den næste morgen kørte vi så det sidste stykke hjem til Houston.
Vi var nok hjemme omkring kl. 15, og da vi havde været der omkring en halv time, kom Emily pludselig på uanmeldt besøg. Jeg havde skrevet lidt med hende på vej hjem, så da hun vidste at jeg helt sikkert var hjemme igen, kom hun forbi, for at give mig min julegave. Hun havde købt et tørklæde som forestiller et kæmpe Texas flag og en sherif stjerne med mig navn til mig, da hun tænkte det ville være en sjov souvenir, og så havde hun også malet det her billede til mig!!!


Jeg blev virkelig glad da jeg fik det, og jeg skal helt sikkert have det med mig hjem, og hænge det op på min væg!! Mens jeg var væk, spurgte hun hvor det nu helt præcis er jeg bor i Danmark, og jeg troede bare at grunden til hun ville vide det, var at hun har snakket en del om måske at komme og besøge mig i DK til sommer, og ville læse lidt mere om byen, men det var altså fordi hun ville være sikker på at hun satte det lille hjerte det rigtige sted. Det var helt sikkert en af de bedste gaver jeg fik i år!

Da hun havde været ovre med gaverne, tog jeg med hende hjem, for at få lidt teenage tid (efter 2 dage i en bil med pigerne, havde jeg brug for at komme lidt ud! haha). Vi sad bare og snakkede. så en film og rigtig hyggede os ;-) 

fredag den 2. januar 2015

Nytårsaften

Nytårsaften kom Aly og Seth tilbage fra deres tur til St. Louis. Vi brugte det meste af dagen på at pakke alle vores ting, fordi vi havde planlagt at skulle gøre meget tidligt næste dag.
Om aften tog vi til hen til en af Aly's gamle veninder, og fejrede nytåret. Fordi vi skulle hjem igen kl 19, så vi nytårs showet fra London og fejrede en slags nytår der. Pigerne gik i seng allerede kl. 20 som sædvanligt, men jeg blev oppe sammen med Al for at se showet i Times Square. Da det var færdigt gik vi begge i seng, og det var sådan set min nytårsaften. Det var en smule trist at der slet ikke var noget fyrværkeri udenfor, men det er ulovligt selv at fyre det af her, så det er kun bestemte steder at det bliver gjort. Jeg må indrømme at jeg savnede nytårsaften i DK, hvor jeg normalt plejer at være sammen med nogle venner eller sådan noget, men det må jeg jo bare gøre næste år ;-)