fredag den 28. november 2014

Thanksgiving

Så har jeg fået prøvet endnu en amerikansk helligdag! Den her gang var det Thanksgiving, og det var bare SÅ hyggeligt!!
Vi startede morgen ud med at uddele Thanksgiving middage til folk der ikke har særlig mange penge. Det er en slags tradition i min værtsfamilie, for de gør det hvert år. De gør det gennem en kirke i nærheden, som organiserer det. Man får tildelt 3-4 huse, som man så kører ud til med mad til, inden man selv bruger resten af dagen med ens familie og venner mens man spiser hele dagen. Det tog ikke meget mere end en time, så jeg syntes det var en virkelig god måde at starte dagen på.
Jeg brugte resten af formiddagen på at hjælpe Aly med at lave mad, for det tager noget tid at lave så meget forskelligt mad! Da vi var færdig havde vi både kalkun, stuffing, friskbagt brød, skinke, grønsager, sovs, hjemmelavede syltetøj og æble/græskar/pecan tærte.
Omkring kl. 15 kom Frank og Ina over, og lidt senere kom Julie, som er en af Aly's venner, og Bonnie over. Det var helt vildt hyggeligt, og vi sad bare og snakkede mens vi spiste. Et par timer senere kom Stephen og tilbragte resten af dagen. Da vi havde spist, og holdt en lille pause, så vi var klar til dessert satte vi tærterne i ovnen. Efter 10 min, opdager vi dog at der er røg i hele køkkent!! Skorpen på en af tærterne var faldet af og der var fået ild i den!! Vi fik dog heldigvis stoppet ilden ret hurtigt, men brandalarmen gik af tre gange, så Stephen og jeg var nødt til og stå med et viskestykke og prøve og få røgen væk fra den. Da katastrofen var afværget kunne vi godt se det sjove i det, og vi grinede af det resten af aften.
Efter desserten syntes Stephen det var på tide med noget fællessang, så han fik Aly og jeg til at synge en masse kristne sange med ham, mens han spillede guitar.

Jeg elskede virkelig Thanksgiving, og det var helt sikkert også en af de ting jeg havde glædet mig mest til at prøve her!
Seth er klar med kalkunen 
Vores flotte Thanksgiving bord
Aly er ved at tage noget af alt det lækre mad

Tessa har klædt sig ud som en pilgrim og lavet en flot Thanksgiving dekoration

Ingen kommentarer:

Send en kommentar