mandag den 25. august 2014

Kirke og poolparty

I går var jeg med pigerne på shopping efter skoleting. Når man går i elementry school får man åbenbart en liste over ting som man skal have med (det gør man ikke i High School), så det skulle vi lige have fat i. 
Til frokost blev vi bare hjemme, men der prøvede jeg min første peanutbutter og jelly sandwich! - Jeg har ikke helt besluttet mig for hvad jeg syntes om det... det er ikke fordi det smager dårligt, men det er bare...mærkeligt... det smager fuldstædig som peanuts, men det har sådan en underlig konsistens! 
Om aften så jeg den første halvej af et amerikansk football game i fjernsynet. Det var Houston Texans vs. Denver Broncos. Aly prøvede på at forklare mig reglerne, men det var ret forvirrende fordi jeg havde ingen ide om hvordan man spillede det før, men jeg tror jeg forstår det nu (måske). Texans vandt selvfølgelig (go Texans!) og Aly fortalte mig at der er den her fastfood kæde (kan ikke huske navnet på den) som giver gratis slushice tirsdagen efter Texans har vundet en kamp! Hun sagde at når de vinder kører de altid hen og får det, så det tror jeg vi skal på tirsdag :-) 

I dag har også været en meget travl dag! 
Om morgen skulle vi hen til St. Matthew's United Metodist Church, hvor min værtsfamilie går i kirke hver uge. Det var meget sjovt at prøve, fordi det er virkelig anderledes end i Danmark. Det er ikke sådan at der lige pludselig er en som rejser sig op og råber halleluja, men det er stadigvæk en hel anden stemning der. Der var for det første en del flere folk end der normalt er i DK en hel almindelig søndag. Der var også en der spillede guitar til sangende (sammen med orgelet), og man fik et papir hvor det stod al hvor du skulle ske på, fordi man skulle bede nogle af bønnerne sammen (og det var ikke nogen ligesom fadervor som man kan udenad)
Pastor Frank (præsten) prædikede også om noget, som han havde oplevet i løbet af ugen, hvor han følte han havde mødt Gud. De stod også op når de sang, men så ned når der blev læst op fra biblen, hvilket er det modsatte af hvad vi gør, så det var vildt forvirrende. 
Efter kirken, kom der en masse hen til os, som ville sige hej, så jeg blev præsentere til en masse mennesker, som jeg overhovedet ikke kan huske navnene på... 

Derefter tog vi hen på en restaurant hvor vi fik brunch - det gør de hvis næsten hver gang, og tog vi i Kroger igen for at købe ind, så vi havde noget at lave madpakker med. Det bliver mærkeligt at skulle spise en madpakke, når jeg nærmest ikke har gjort det i 2 år nu! 

Kl. 16 skulle Aly og jeg til poolparty ved en af drengene fra ungdomsgruppen, som hedder Gunter. Det var virkelig sjovt, og jeg mødte mange af de andre teenagere der, og de var bare så søde! 
Jeg har savnet lidt at være sammen med nogen på min egen alder lidt (6-8 årige kan virkelig være irriterende nogen gange!) så det var skønt at snakke med dem :-) De var meget nysgerrige omkring Danmark og mig, og de sagde at de ville tage mig alle mulige steder hen, så det skal nok blive sjovt ;-) Nogle af dem har også allerede skrevet til mig på kik og snapchat... Desværre går de på Waltrip High School, hvilket er en skam, for det ville gøre første skoledag (i morgen!) meget nemmere! Aly fortalte mig at hun faktisk havde snakket med skolen, og spurgt om jeg kunne gå der, men fordi de tilhører Reagan skulle jeg gå der. Men det bliver sikkert helt fint alligevel ;-) 


søndag den 24. august 2014

Hillsong Worship koncert

I går var jeg et smut i The Galleria, som er et KÆMPE stort indkøbscenter! Det er virkelig flot, men jeg fik ikke rigtig set omkring, for vi havde ikke så lang tid der. Grunden til vi tog derhen var faktisk fordi at pigerne havde plaget Aly om at få lavet huller i ørerne, og hun havde givet dem lov. Da vi var der ombestemte de sig dog (de var vis ikke helt klar til det alligevel).

Til middag var vi bare der hjemme, og om aften tog Aly og jeg hen til St. Matthews (kirken de går i, hvor Aly også arbejder) hvor vi skulle mødes med nogle andre fra ungsomsgruppen, og et par stykker fra en anden metodist kirke, fordi vi skulle til en Hillsong Worship koncert (Hillsong Worship er et kristent rockband fra Australien som lige nu er på turné i USA).

Vi startede med at tage på Torchy's Tacos, hvor de laver virkelig gode buritos, og derefter kørte vi hen til koncerten, hvor man skulle have tjekkes ens taske - det gør man åbenbart alle steder hvor der er mange mennesker samlet.
Koncerten var helt vild fed! Jeg har aldrig prøvet noget lignende... Sangene var rigtig gode og det var virkelig gennemført. Alle sangende handlede selvfølgelig om Jesus og Gud, og lige pludselig skulle vi alle sige trosbekendelsen, og der var også en af sangerne som fortalte om hvad Gud har betydet i hans liv. Folk havde også deres hænder op rigtig meget af koncerten (praise the Lord, Halleluja og alt det der!) I kan få lidt af en fornemmelse af hvordan det var, ved at se den her video som jeg fandt på YouTube ;-)







fredag den 22. august 2014

De første dage i Houston

Woaw! Der er bare sket SÅ meget de sidste par dage!

Som jeg skrev i det sidste indlæg ankom jeg til Houston ret sent, så pigerne sov allerede. Den næste morgen vågnede jeg, og gjorde mig klar - Aly havde givet mig mit eget sæt nøgler til huset, så jeg skulle bare låse mig selv ind... det var ret nervepirrende at gøre, fordi jeg ikke havde mødt de andre endnu! Der var heldigvis ikke noget at være bekymret for, for lige så snart jeg havde sat fod indenfor døren, kom der tre små piger løbende imod mig med fuld fart. De var vågnet ekstra tidligt, og sad bare og ventede på at jeg ville stå op :-)
De næste par timer brugte jeg på at lære familien lidt og kende, og lege en del med pigerne - de skændes hele tiden om hvem der får lov til at side ved siden af mig, men det tror jeg mest bare er fordi jeg er ny ;-)

Senere på dagen tog Aly og jeg til Krogers, som er en helt vildt stort butik fuld af mad! Der var så mange forskellige ting, og mange mærkelige ting som jeg ikke havde set før. Vi fandt også noget som minder om rygbrød der - det hedder pumpernickel bread. De ligner rigtig meget det som vi spiser i Danmark (der stod endda også "Danish style" på pakken!) men der er ikke rigtig nogle kerner i, og det smager heller ikke så groft som det jeg er vandt til.

Dagen efter var vi henne i den kirke hvor Aly arbejder, fordi vi skulle passe pastor Frank (præsten/cheften for kirken) fordi han skulle have et  vigtigt møde, og vi skulle tage hans barnebarn Zac med ud til frokost. Zac valgte at vi skulle på McDonalds, så det har jeg også prøvet nu! Det er cirka det samme som i DK, bare meget billigere og så er der mange flere valgmuligheder. Mens vi var der, mødte vi også en dreng og en pige fra den ungdomsgruppe som jeg skal gå i - de virkede meget flinke, men jeg havde desværre ikke rigtig tid til at snakke med dem :-/

Tirsdag var jeg henne på min skole med Aly for at blive tilmeldt. Det tog tre timer, fordi vi skulle vente en hel del, og udfylde en masse papirer. Jeg snakkede med en af skolevejlederne, som jeg skal være sammen med den første time HVER dag.... Han var heldigvis rigtig flink, og det er også ham som plejer at have alle udvekslingsstudenterne.
Jeg bliver en Junior, fordi skolen har en regel om at udvekslingsstudenter ikke må være seniors, fordi at man ikke må få et afgangsbevis, og så ville det ligne i systemet at jeg droppe ud af skolen, hvilket ikke ville være godt for dem... Det er lidt træls, men det bliver sikkert sjovt nok alligevel.
Det eneste krav som skolen havde var at jeg skulle have U.S History, men ellers måtte jeg helt selv vælge mit skema... eller det måtte jeg så ikke helt, fordi vejlederen ville ikke lade mig tage nogle AP klasser (college niveau) hvilket betød jeg ikke kunne have nogle naturvidenskabslige fag eller matematik! Derimod skal jeg have dans, engelsk, U.S History, journalisme, fotografering, teater, videoredigering (eller noget i den stil - det SKULLE jeg tage!) og så selvfølgelig den første time på kontoret. Jeg skal have det samme skema hver dag, så jeg håber at det er nogle gode fag!

Om aften skulle Seth og Aly til et møde på Tessa og Lucys skole, så der kom en af Aly's kollegaer for at hjælpe mig med at passe dem, fordi jeg kun havde været her i en dag på det tidspunkt. Hun spurgte mig en hel del om Danmark, men vidste ingenting om det! Hun spurgte mig f.eks. om vi har buske og træer i Danmark, og om jeg vidste hvad internettet var!

Som jeg har nævnt tidlige skal jeg også have uniform. Jeg har så fundet ud af at jeg ikke må have nederdel eller shorts på overhovedet, og at det skal være lange khakibukser :-( Derfor har Aly og jeg været på jagt efter bukser og polotrøjer de sidste par dage. Det er faktisk overraskende svært at finde khakibukser til teenagere! I dag var vi så heldige at vi fandt nogle i en sportbutik som hedder Academy, der også har uniformer. De havde også polotrøjer, og jeg fandt ud af at jeg sagtens kunne passe børnetrøjen i XL, og de kostede kun 5 dolllars, så det bare super! Så nu har jeg 2 par bukser og 4 polotrøjer, så jeg er klar til mandag ;-)

I dag var vi også henne ved Sydneys skole i et "Watermelon Social". Det var faktisk bare eleverne og deres familier som kom og fik noget vandmelon og mødte de nye lærer. Problemet var bare at det var udenfor, og det var 38 grader! Jeg troede jeg ville smelte! Jeg har stort set ikke været udenfor, udover når vi skal ud i bilen, eller jeg skal over på mit værelse, fordi det er så varmt!

Jeg har spist rigtig meget ude de sidste par dage. Det er ikke så dyrt, så de tager tit ud og spise. Når vi så endelig har spist derhjemme, er det typisk en færdigret fra fryseren, eller noget andet meget nemt, og hurtigt, men det er nu helt okay, for det de spiser er okay sundt selvom de ikke laver det helt fra bunden.
I aftes spist vi hjemme, og mens jeg stod og vaskede op, stegte Seth fisk, og lige pludselig er der ild på panden! De fisk han stegte var fra fryserne og jeg tror vandet fik oilen til at brande eller noget, men vi fik det heldigvis slukket næsten med det samme igen.

Sidst men ikke mindst har jeg også givet dem deres gaver. Jeg kunne ikke give dem det den første dag fordi jeg ikke havde min kuffert endnu, og dagen efter var Seth på arbejde, så jeg var nødt til at vente til tredjedagen. Vi satte os allesammen på gulvet i stuen, hvor de så fik deres ting. Pigerne blev rigtig glade for deres flag og hoptimisterne - faktisk har de gået rundt med flaget hele dagen og sagt at de er fra Danmark! Seth var også glad for skålen og bolcherne, og Aly elskede hendes øreringe! De har også alle været meget interesseret i at prøve det slik og mad jeg havde med. Pigerne kunne ikke lide lakridsen men de elskede den guldbar vi fik, og Anton Berg marcipanbrødene. De har også plaget deres forældre om at få lov til at prøve skildpadderne, men har ikke fået lov endnu. I dag til frokost, prøvede de og at få et stykke med pumpernickel bread med kalkun (vi havde ingen spegepølse), remulade og ristet løg. Det var de helt vilde med, selvom de overhovedet ikke kan udtale remulade!! haha











onsdag den 20. august 2014

Den værste dag nogensinde!

Jeg er nu landet i Houston efter en RIGTIG lang flyvetur!

Dagen (d. 17) startede ud helt forfærdeligt! For det første skulle jeg meget tidligt op, for at tage en bus til lufthavnen. Bussen var propfuld, så jeg kunne ikke have min håndbagage ved siden af mig… Da bussen stopper ved lufthavnen (det var en shuttlebus)strømer alle folk ud af den, og jeg bliver skubbet ud, og får derfor ikke min ene taske med. Jeg bliver nødt til at vente en time på at bussen har kørt en omgang, før jeg kan få min taske… og da jeg får den tilbage kan jeg se at mit kamera mangler!!! L Der var bare tøj i tasken, men jeg havde puttet det deri inden jeg skulle med bussen, så jeg ikke havde så mange ting at bære (så ville jeg tage det om halsen igen i lufthavnen) -  ellers ville jeg have puttet en lås på eller noget…
Der var jo ikke rigtig så meget jeg kunne gøre ved det, så jeg var nødt til at gå hen til mit fly, som jeg også vær en smule forsinket til, fordi jeg skulle vente på bussen…

4 timer senere lander flyet i Dallas, men vi bliver nødt til at holde der et stykke tid, før de kan køre til gaten, fordi der var været en 4 timers tordenstorm, som har skabt en del problemer og aflysninger. De 3 andre danskere og jeg som kun skulle vente en time i lufthavnen efter planen, havde lige pludselig rigtig travlt fordi gaten lå ret langt væk, så vi løb hele vejen derned! Da vi så kommer finder vi ud af at vores fly var aflyst!! Derfor blev vi nødt til at få lavet vores billet om, så vi kunne komme på det næste… Efter et par timer finder vi så ud af at der er vildt mange mennesker som også prøver at komme på det samme fly, så der er en KÆMPE venteliste! Selvfølgelig lykkes det os ikke at komme med det fly… eller det næste...eller det næste igen!... Jeg tror vi prøvede på at få en plads på 5 eller 6 forskellige fly! Heldigvis var det netforbindelse i lufthavnen, så jeg fik kontaktet min værtsfamilie, og snakket med dem om problemet.

De andre udvekslingsstudenter, som også skulle til Houston, ringede til deres organisation (ICES) som ville prøve at få dem på et fly, men fordi jeg rejser med CETUSA blev jeg overladt lidt til mig selv… Derfor gik jeg hen til en dame som sad ved en skrant (tror jeg snakkede med 10 forskellige personer den dag for at høre om der var noget de kunne gøre). Jeg forklarede hende at jeg havde været i lufthavnen i 6 timer, og at jeg skulle hen til min værtsfamilie, at jeg var alene og jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre nu! Hun var heldigvis så sød, at hun gav mig en plads på det næste fly (som ville flyve om 2 timer) J
Mens jeg sad og ventede på flyet skulle lette, kom de andre udvekslingsstudenter. De havde fået at vide at der ikke var noget ICES kunne gøre, og at de bare blev nødt til at prøve at komme med det næste fly… De fik også lavet deres billet om, men kun til en standby – så mens jeg var sikker på at komme med, var der stadig en mulighed for at de ikke ville. Selvfølgelig blev flyet forsinket mere end en time, men jeg kom endelig med! De andre som jeg rejste med kom heldigvis og med J

Da jeg ankom til lufthavnen, stod Aly og ventede på mig (klokken var 23 og jeg skulle være komme kl. 14!) Seth var nødt til at blive hjemme med pigerne, fordi de ikke kunne blive oppe så længe L
Selvfølgelig skulle den frygtelige dag ikke ende der! Da jeg skulle have fat i min kuffert, finder jeg ud af at de ved en fejl havde byttet om på en af de andre pigers kuffert og min (fordi vi begge hedder Nielsen). Hun skulle til Sugarland som ligger lige uden for Houston, og hun skulle derfor lande i Hobby Airport, mens jeg skulle lande i IAH. Vi endte begge 2 i IAH, men min kuffert, var i den gale lufthavn, mens hendes endte i IAH… Så Aly og jeg var nødt til at tage hjem, uden dem L
Jeg har først fået den tilbage her i aftes, næsten et døgn efter jeg ankom!
Da vi kom hjem sov pigerne, så jeg fik bare en hurtig lille tur af huset, og så gik jeg på hovedet i seng!

Jeg har heldigvis haft en skøn (rigtig) første dag i Houston, men den vil jeg skrive mere om i morgen ;-) 

søndag den 17. august 2014

Soft landing camp i New York

Så er det min sidste aften i New York for i morgen tager jeg videre til Houston :-)
Det har været en hel fantastisk tur, hvor jeg har oplevet en hel masse!! 

Det hele startede med at mine forældre og jeg kørte til København tirsdag aften, hvor vi blev og overnattede. Jeg fik dog ikke så meget søvn, fordi jeg var så spændt! Da det endelig blev morgen pakkede vi sammen, fik morgenmad, og gik hen for at tage metroen hen til lufthavnen. Vi tænkte at det var nemmere at tage den end at køre, men så opdagede vi den vi havde planer om at tage med var under ombygning, så vi måtte finde en alternativ rute... Det lykkes heldigvis og i kom lige til tiden. 

I lufthavnen blev vi tjekket af for at være sikker på at alle var kommet, og derefter fik vi nogle praktiske informationer. Vi blev en smule forsinket fordi det tog ekstra lang tid at tjekke bagagen ind, så vi havde kun 5 minutter til at sige farvel :-( 
Da jeg var kommet gennem security gik jeg og nogle andre piger næsten direkte hen til gaten fordi vi under ingen omstændigheder ville komme forsent! 

Flyveturen var fin nok selvom den var rigtig lang! Der var dog en del turbulens den sidste halve time af turen, og det kunne min mave desværre ikke helt klare, så frokosten kom lige op igen :-/
Da vi endelig landede i NYC var klokken cirka 15 lokaltid, men de er altså 6 timer bagefter, så vi ar alligevel godt trætte... Før vi kunne komme ud af lufthavnen skulle vi dog først hen til en slags ekstra security, hvor vi skulle have taget fingreaftryk og have tjekket vores papirer... 

Da vi endelig var ude af lufthavnen blev vi hentet af en bus, som kærte os hen til hotellet. Der fik vi vores værelse (jeg skulle dele med 2 andre danskere) og vi fik også noget aftensmad. Jeg spiste sammen med mange af de andre piger fra DK hvilket var rigtig hyggeligt!
Inden vi måtte gå i seng skulle vi også til et møde, hvor vi skulle have nogle praktiske ting at vide, og så gik jeg bare på hovedet i seng derefter!



Den første rigtige dag i New York skulle vi bruge på sightseeing. Det var vildt spændende, og jeg gik sammen med nogle rigtig søde danske piger :-) Vi så Times Square, Central Park, Ground Zero og mange, mange flere ting! Vores guide var også vildt sej, og fortalte os alle mulige spændende ting!



Dag nummer 2 skulle vi igen til New York, men den dag skulle vi på shopping!! Jeg gik med de samme piger som dagen før, og vi var i alle mulige butikker - desværre fik vi ikke købt så meget fordi det hele var så overvældende!! Til gengæld var vi på Hard Rock Cafe - det var helt vildt hyggeligt! Jeg havde aldrig før været på Hard Rock Cafe, men det var et super fedt sted. Vi fik nogle (alkoholfrie) drinks, og en hel vildt god burger :-P

Den sidste dag var vi i Six Flags - det er en hel vild stor forlystelsespark! Desværre var der vildt mange mennesker fordi det var en lørdag :-( Jeg gik med pigerne igen, og vi fik desværre kun prøvet 2 ting (men de var også vildt sjove!) Vi var faktisk også på safari ved en fejl... Vi kom til at stille os i køen til det, ved en fejl (vi troede det var en rutsjebane) og vi opdagede det ikke før det blev vores tur... Da vi kom tilbage igen var klokken blevet mange og der var flere timers kø til alting! 
I aftens har jeg pakket mine ting sammen og hygget med pigerne. Jeg skal desværre ikke flyve sammen med nogen af dem (så vi skal op på vidt forskellige tidspunkter) så vi har sagt farvel lige inden vi gik i seng.

Jeg skal op klokken 5 i morgen fordi jeg skal køre fra hotellet kl. 6:20 og jeg gider ikke at skulle stresse fordi jeg har travlt. Jeg skal først flyve fra Newark klokken 9:20, derefter mellemlande i Dallas, og så flyve mød Houston. I følge planen skulle jeg lande der kl 13:50, så det bliver også en lang dag!

søndag den 10. august 2014

Farvel og på gensyn

Så er der ikke mange dage tilbage i Danmark!! Om kun 3 dage sidder jeg i New York! Derfor har jeg også brugt de sidste uger på at få pakket/gjort rent på mit værelse og sagt farvel til alle mine venner og familie.

Jeg startede med at pakke alt på mit værelse ned i papkasser for lidt over en uge siden, og derefter tog jeg alt mit tøj ud af skabet og gik i gang med at sortere det. Det endte med jeg havde en KÆMPE bunke med tøj som ikke skulle med, og en lille bunke med tøj som skulle med. Jeg tager kun lige med, så jeg har til de første par dage (der skal jo også være plads til noget shopping i New York!), og jeg skal jo alligevel have uniform på i skole ;-)

Udover at rydde op og sortere tøj har jeg også haft besøg af en masse folk! Jeg havde nogle af mine rigtig gode veninder på besøg i sidste uge, hvor den ene blev og overnattede, og dagen efter kom hele min familie på besøg. I fredags havde vi også vores venner fra KFUM & K på besøg, og det var virkelig hyggeligt lige at se dem endnu engang, inden jeg forlader Danmark i 10 måneder :-)

I dag har jeg også sagt farvel til min lillebror, fordi han skulle begynde på Vesterbølle efterskole (hvor jeg også selv har gået i 2 år). Selvom han glædede sig rigtig meget til at begynde, var det også ret trist, og jeg må da også indrømme at jeg (og ham!) fældede en tåre eller to :-(

I morgen begynder min tvillingebror også på HHX i Aalborg - Det bliver virkelig mærkeligt ikke at følges af mere, for det har vi altid gjort (vi har aldrig nogensinde været væk fra hinanden i mere end en uge!) Jeg er dog sikker på at han nok skal få det godt, men jeg kommer også virkelig til at savne ham og resten af min familie...

Det har været rigtig hårdt at sige farvel til så mange af mine venner og familie i den sidste uges tid, men jeg glæder mig også mega meget til at skulle afsted.
Jeg er også næsten klar nu! Kufferten er så godt som klar til at blive lukket, jeg har fået hævet nogle dollars, printet de sidste papirer og modtaget mine flybilleter. Så nu er der faktisk ikke rigtig mere at gøre, end at vente til at det bliver onsdag...

Det sidste familiebillede vi tog inden min lillebror tog på efterskole