Færdig med bøjle

I går var jeg til tandlægen for at få fjernet min bøjle. Jeg fik den på marts 2013, så jeg endte med at have den på i ca. 15 måneder, så det gik heldigvis ret stærkt!
Allerede omkring september måned sidste år, snakkede jeg med min tandlæge, om han troede projektet kunne nå og blive færdigt til sommerferien, for ellers ville jeg jo ikke kunne komme til USA, fordi det ville blive ALT for dyrt at gå til tandlæge derover. Han sagde, at det regnede han med, men hvis ikke det kunne nå og blive færdig, kunne jeg få den pillet af, og så sat på igen når jeg kom hjem :-)
Det var super dejligt at få at vide, for hvis ikke min tandlæge havde givet grønt lys, måtte jeg ikke komme afsted.
For et måneds tid siden fortalte de mig, at jeg var færdig med at gå med bøjle og kunne få den af permanent. Det var bare en helt fantastisk nyhed, for jeg havde lidt frygtet, at jeg skulle have den på igen, når jeg kom hjem, og det havde været træls!
Det tog ca. 1 time og få den pillet af (både i over- og undermunden) og sat metaltråden på. Efter at de havde pillet den ud, skulle jeg have taget et aftryk, som de bruger til at støbe en bideskinne, man skal gå med. Det var faktisk det, som jeg syntes var det mest ubehageligt, fordi man føler at de trækker ens tænder ud!
Jeg blev så nødt til at vente en time på, at de fik støbt skinnen, og så skulle jeg lige endnu et smut ind igen, fordi de skulle fortælle mig, hvad jeg skal være forsigtig med.
Der fik jeg så den frygtelige nyhed, at jeg kan gå og glæde mig til at få rykket 2 visdomstænder ud, når jeg kommer hjem! :-( Jeg fik også rykket 2 tænder ud, da jeg skulle have bøjlen på, og der var de nødt til at give mig lattergas, fordi jeg er så bange for nåle, at de ikke kunne komme til at bedøve mig, men jeg besvimede stadigvæk!... ikke ligefrem nogle gode minder!

Selvom jeg skal have visdomtænderne rykket ud, er jeg stadig rigtig glad for at have fået bøjlen af! Det er en virkelig mærkelig fornemmelse at kunne mærke sine tænder igen, og at der ikke sidder mad tilbage i bøjlen, efter man har spist :-) Det er også skønt at vide, at jeg ikke skal gå og døje med det i Houston - det ville godt nok være træls!

før 

efter 

Værtsfamilie!!

Så har jeg endelig fået min værtsfamilie! Jeg skal bo I Houston, Texas!!! (Argh!!!)

Jeg har faktisk allerede vidst det i næsten 2 uger, men det er først i dag, at jeg blev ringet op af Explorius, og jeg tænkte, at det var bedre at vente med at skrive, til de havde ringet, så det ligesom var helt officielt.

Som sagt har jeg vidst det i noget tid. Lørdag d. 24 maj vågnede jeg kl. 7 om morgen fordi der skulle være elevstævne på min efterskole, og jeg så at jeg havde fået 2 mails i løbet af natten. Jeg tænkte ikke så meget over det, for jeg vidste jo at Explorius ville ringe når jeg fik familie, og jeg får mails dagligt, så det var der ikke noget specielt i... Nu var klokken jo kun 7, så jeg var ret træt, men så ser jeg overskriften på mailen! Der stod: Greetings from you American Host fa.... (så kunne jeg ikke se mere), og så kan jeg love for at jeg blev vågen - og begyndte at råbe og skrige! Jeg tror min rumbo blev ret forskrækket, for jeg er ikke ligefrem noget morgenmenneske ;-)
Jeg skyndte mig at læse mailen igennem, men det var først da jeg var færdig, at jeg indså at de havde skrevet, at de boede i Houston! Efter at have dobbelt-tjekket det, blev jeg bare endnu mere glad! Texas var en af de stater, som jeg havde håbet på at komme til (og hvis jeg havde ønsket stater, havde det helt sikkert været en af dem!)

Efter morgenmad fik jeg hurtigt svarede dem + plus stillet dem en masse spørgsmål! Mailen var ikke særlig lang og der var ikke nogle billeder med, så jeg anede ikke hvordan de så ud.... Heldigvis havde jeg masser at lave den dag, ellers havde tiden godt nok sneglet sig afsted!

Familien består af:

Aly - mor og 37 år
Seth - far og 41 år
Sydney - ældstedatter og 7,5 år
Lucy og Tessa - tvillinger på 5 år
(+ Brutus - en 10 år gammel Boston Terrier)

Jeg har skrevet lidt frem og tilbage med moren, og de virker bare helt vildt søde!

Huset er sådan et rigtig amerikansk hus, og ser så sødt ud! Jeg får mit eget værelse + badeværelse, så det er bare luksus :-)

Skolen som jeg skal gå på ligger ca. 1 km fra huset, så jeg kan sagtens gå i skole (- men tænker at jeg bliver nødt til at prøve og køre med en af de gule skolebusser en dag alligevel). Den hedder John H Reagan High og der går c. 2000 elever, og dens maskot er en bulldog!
Aly fortalte mig at jeg skal gå med skoleuniform (meget streng dresscode). Så vidt jeg kan forstå, skal jeg have en polotrøje på med skolens logo i enten rødbrun, hvid eller grå og jeg må gå med khaki bukser, nederdel eller shorts. Hvis jeg har shorts eller nederdel på skal den desuden dække mine fingrespidser... Det bliver ret mærkeligt, men jeg tror ikke det bliver noget problem ;-)

John H Reagan High School

Som jeg startede med at nævne blev jeg ringet op af Explorius i dag- lige midt i en fysiktime! Heldigvis fik jeg lov til at gå fra timen for at tage den. Selvfølgelig blev jeg rigtig glad for at få at vide at jeg havde fået familie (selvom jeg godt vidste det) og så fik jeg da endelig også af vide hvornår jeg skal rejse! Min afrejsedato er d. 13 august, for så kan jeg lige nå og komme på soft landing camp + havde et par dage i Houston inden skolen begynder :-D

Jeg er bare så lettet over at have fået familie - det gør bare det hele meget mere virkeligt! Det er også skønt at kunne fortælle folk hvor det er jeg skal hen, i stedet for at sige:"Det ved jeg ikke endnu!"

Glæder mig helt vildt!