tirsdag den 28. januar 2014

Resultat af ELTIS-testen!

Jeg bestod!!!

Jeg må indrømme at jeg også havde regnet med at bestå, men jeg har stadigvæk ventet på den mail i spænding. Det var virkelig en KÆMPE lettelse at få af vide at det var gået godt, og at jeg ikke skal tage den om... det havde bare været så træls og besværligt!
Da jeg fortalte min engelsklærer om resultatet (jeg fik mailen i en engelsk time) spurgte han også bare, om jeg overhovedet havde været i tvivl om at jeg ville bestå, fordi jeg normalt får 12 i engelsk - han ville ligefrem havde været skuffet, hvis jeg ikke havde klaret den med bravur!
Jeg gad dog godt vide, hvor mange rigtig svar jeg havde, for det stod der ikke noget om i mailen, men det vigtigste er jo også bare at jeg bestod, og så kan det andet vel være ligemeget.



Jeg har også sendt min rettede ansøgning tilbage til Explorius i går - nu går jeg så bare og venter på, at den bliver sendt til USA, så de kan finde en familie til mig. Krydser fingre for at det ikke tager al for lang tid :-)

torsdag den 23. januar 2014

Rettelser til ansøgning

I går kom den længe vente mail fra Explorius (okay, har kun ventede siden jul, men det føles bare som rigtig lang tid!)
Jeg har nemlig endelig fået mine rettelser til min ansøgning! Der var faktisk ikke så mange rettelser, som jeg havde frygtet, men til gengæld var der en KÆMPE stor en! Det viste sig nemlig at min læge havde skrevet alle datoerne på min vaccinationseddel forkert!! På engelsk skriver man nemlig måned før dato - modsat på dansk, og det havde hun lige overset (selvom det stod ret tydeligt på sedlen) så den skal jeg have lavet helt om...ØV!
Udover den fejl lægen havde lavet, var der ikke det helt store. Min far manglede at skrive under et enkelt sted, og der var et par enkelte ord som de mener jeg skal ændre. F.eks. har jeg skrevet jeg er meget uafhængig, og i USA er det åbnbart ikke en god egenskab, så de mener at jeg skal skrive at jeg er meget moden i stedet for...

Jeg håber at jeg kan få rettede de sidste par detaljer i weekenden, så den forhåbentlig snart kan blive sendt til USA, så CETUSA kan begynde og finde en værtsfamilie til mig. Jeg håber godt nok meget, at jeg hurtigt får min familie, så jeg kan researche om stedet, og få skrevet lidt med familien.

onsdag den 8. januar 2014

ELTIS-test og workshop

I går har min far og jeg kørt hele den lange tur til Vejle, fordi jeg skulle til ELTIS-testen. Det er en test som alle udvekslingstudenter som skal til USA skal tage (engang var det en SLEP-test, men det er blevet lavet om til en ELTIS-test i stedet for)
Testen skulle begynde kl. 16:30, men min far kom allerede og hentede mig kl. 14:00, fordi det tager ret lang tid at køre fra Vesterbølle (hvor han hentede mig fra skole) til Vejle. Vi kom heldigvis i lidt god tid, for vi havde ret svært ved at finde stedet hvor testen skulle afholdes (der var ingen skilte eller noget som helst), men til sidst lykkedes det os endelig at finde frem til det. Jeg var selvfølgelig ikke den eneste, som skulle tage testen den dag - mener at de sagde at det var 47, så det var alligevel en del...

For jeg som ikke ved det, består en ELTIS-test af 2 dele - en lytteprøve og en læseprøve.
Lytteprøven består først af nogle billeder, hvor der bliver sagt 3 sætninger til, og så skal man vælge den sætning som passer bedst til billedet. Så kommer nogle matematik spørgsmål, og til sidst er den en samtale som man skal lytte til, og svare på nogle flere spørgsmål (surprise!) Den har du 25 min til.
Læseprøven består bare af nogle tekster som du skal læse, og så svare på spørgsmål igen. Du har 45 min til den del.

Da jeg skulle tage prøven havde vi dog nogle tekniske problemer, fordi at cd'en ikke ville afspille mere end 2 min! Derfor var vi nødt til at gå i gang med læseprøven i stedet for.Som sagt har man 45 min til den, men jeg brugte dog kun ca. 20 (og der havde jeg kigget den igen 2 gange, bare for en sikkerheds skyld). Gitte (som stod for prøven) stoppede den også efter 30 minutter fordi rigtig mange var færdige med prøven.
Så prøvede vi lytteprøven en gang til. Igen virkede den fint de første 30 sekunder, og så gik den i stå igen! De havde dog optaget næsten det hele på en mobil, så de satte den til nogle højtaler, og så lavede viden, med utrolig dårlig lyd, men det var der ikke så meget og gøre ved. Nu skal jeg så bare vente på at få af vide, om jeg har bestået, eller om jeg skal tage prøven om...

Fordi vi de problemer med lyden, blev vi en smule forsinket, så vi havde ikke rigtig tid til at snakke sammen, men det var der ikke så meget at gøre ved.

Efter testen blev der afholdt en workshop. Den handlede om det kulturchok som man kommer til og møde, og hvad man kan forvente/forberede sig på kan ske. Jeg synes at det var en rigtig god workshop, hvor man fik rigtig mange spændende ting og vide. Det var en tidligere udvekslingsstudent som kom og fortalte om hendes oplevelser, med bl.a. hjemve og andre ting som hun havde lært på sit udvekslingsår, og selvom jeg allerede havde hørt om det meste, var det alligevel rart at høre det hele igen.

onsdag den 1. januar 2014

Et nyt år, en ny begyndelse

Så er det endelig blevet 2014! Jeg håber at i allesammen havde en helt fantastisk dag og  nat, og fik sagt farvel til det gamle år og gik det nye i møde med et brag!

Selvom at jeg har glædet mig, til at vi endelig kunne skrive 2014 i kalenderen, har 2013 også været et helt fantastisk år, som der selvfølgelig skulle siges ordentlig farvel til. Det gjorde jeg til nytårsfest, i fællesskab med nogle af mine super gode venner. Det var ikke nogen kæmpe stor fest, vi var bare 6 personer, men vi havde det super sjovt alligevel. Vi kom om aften og fik smørebrød (det kommer jeg til at savne næste år!) og havde pakkespil, hvor vi alle skulle have en lille pakke med. Drengene havde besluttet at fortætte deres nytårs tradition med at fyre alle bordbomberne af mod mig! Da jeg ikke kan være med til nytårfesten næste år - fordi jeg er på den anden side af kloden på det tidspunkt - havde de skaffet ekstra mange, for ligesom at gøre det op, så jeg havde bare glimmer og konfetti overalt da de var færdige!
Festen blev holdt hos min tvillingebrors kæreste. Vi var i hendes udestue, mens hendes far holdt nytårsfest inde i stuen. Vi var lige inde og vende, ved de voksne, mens vi så dronningens nytårstale, 90 års fødselsdag og da klokken slog 12 (da vi ikke havde fjernsyn), som man selvfølgelig skal gøre til en rigtig nytårsfest. De voksne kom også lige et smut ind til os omkring klokken 1, for der havde de lyst til at danse! Det skulle foregå til noget tysk disko-agtigt musik, og vi skulle selvfølgelig være med, så pludselig stod jeg og dansede med min brors svigerfar! Det er godt nok noget af det mærkeligste jeg længe har oplevet, men det var nu også ret sjovt :-)

Mine venner og jeg til nytårsfesten

2014 bliver et meget specielt år. Det bliver året hvor jeg forlader mit hjem og min familie her i Danmark, for at tage til USA som udvekslingsstudent i et helt år. Det bliver et år med mange udforinger og prøvelser, men jeg er sikker på at det også bliver et fantastisk år, som jeg aldrig nogensinde vil glemme!