torsdag den 26. december 2013

Juleaften og ny kuffert

Jeg håber at i allesammen havde en helt fantastisk jul! Kan ikke helt fatte at næste gang jeg holder jul bliver det i USA, ved en familie som jeg ikke kender endnu, og det bliver på en helt anden måde, end den jeg er vant til.
Jeg havde en skøn juleaften. Det er min mors fødselsdag så vi havde nogle venner over til brunch (det er en tradition) og bagefter var vi i kirke. Der var vildt mange mennesker, og selvom vi kom over en halv time for tidligt kunne vi ikke sidde samlet, og jeg endte med at sidde oven på min mor. Da vi kom hjem igen skulle vi igang med at lave alt julemaden. Vi fik da også lige tid til at se lidt julekalender, og vi var da også færdig i god tid til at mine bedsteforældre kom.
Efter den traditionelle julemiddag og risalamande var det tid til at danse om juletræet og få åbnet gaver. Jeg var så heldig at mine fantastiske forældre havde købt en kuffert til mig. Det er sådan en rigtig lækker letvægtkuffert, som jeg skal have med til USA næste år. Jeg havde tænkt mig bare at låne en af mine forældres kuffert, eller købe en selv engang til sommer, men min mor havde lige fundet en på tilbud, så det var bare skønt! I butikken fik hun også af vide at man skal have en speciel lås på sin kuffert hvis man skal til USA, så det er lige noget man skal være opmærksom på. Derfor fik jeg også en ekstra lås, til min anden kuffert/rejsetaske (så den også kan bruges) og 2 blå remme så jeg kan kende min kuffert i lufthavnen. Udover kufferten fik jeg også 2 stk. spinningringe, nogle øreringe af min lillbror og lidt penge.

min flotte nye kuffert, med den ene af remmene

mandag den 23. december 2013

Færdig med ansøgning!

Så er jeg endelig blevet færdig med min ansøgning! Det tog godt nok lang tid, specielt brevet til værtsfamilien, men nu er den færdig, og det er bare skønt!
Nu skal jeg bare vente på svar fra Explorius, og hvis der ikke er noget der skal laves noget om, kan den blive sendt til USA, så de kan komme i gang med at finde en værtsfamilie til mig :-)
Det bliver dog desværre først engang efter nytår, fordi Explorius holder juleferie, men de 2 uger kan jeg godt vente.

Glædelig jul og godt nytår til jer allesammen :-) Håber at i får en helt fantastisk jul og et super nytår!

søndag den 15. december 2013

Update omkring ansøgning

Det her bliver bare et lille kort indlæg, fordi der er ikke sket det helt store siden sidst.

Jeg kæmper med at få min ansøgning lavet færdig til tiden. Jeg skal gerne have sendt den på lørdag, og mangler stadig at ordne nogle af punkterne.


Jeg mangler stadig at få skrevet "letter from you" færdig, og mine forældre har fået lavet "letter from your parents" men jeg skal lige have oversæt det til engelsk. Så er der nogle lægepapirer som min mor skal hente ved lægen på torsdag, og de papirer som skolen skal udfylde mangler jeg at få tilbage fra min lærer.

I går var jeg også inde ved lægen for at blive vaccineret igen! Det gik meget bedre den her gang (jeg græd kun lidt) og jeg besvimede ikke engang, så jeg er lidt stolt ;-)

Jeg glæder mig dog til at det her bøvl omkring ansøgning er ovre, for det tager virkelig lang tid og man bruger rigtig mange kræfter på det.

mandag den 2. december 2013

Lægebesøg og tidspres

Det er ved at være et stykke tid siden, at jeg sidst har lavet en indlæg, men jeg har simpelt ikke haft noget fritid i den sidst uge! Jeg har stadig en skole der skal passes, og ting der skal gøres, og jeg var nødt til at prioritere min tid. Faktisk ikke jeg ikke engang særlig god tid i øjeblikket (skal have lavet matematik aflevering til i morgen!) men følte at jeg lige blev nødt til at opdatere jer lidt om hvordan det går.

Jeg kæmper for at f min ansøgning til USA færdig til tiden. Jeg har udfyldt en masse punkter allerede, men jeg mangler stadig at skrive brevet til min værtsfamilie, og skrive en en masse om mine holdninger, og alt muligt mærkeligt. Mine forældre skal også skrive et brev om mig, og jeg skal måske endda oversætte det til engelsk, fordi de mener at jeg er bedre end dem.
I fredags var jeg til lægen for at få udfyldt lægeerklæringen. Det gik meget godt, men lige da jeg var kommet hjem igen, ringede de og fortalte at jeg var nødt til at komme tilbage, for en af prøverne duede ikke alligevel, så den skulle jeg have taget om. Min mor og jeg havde en del besvær med det, og lægeerklæringen kunne ikke engang blive helt færdig, fordi jeg ikke er færdig med min vaccinationer endnu.  
Vaccinationerne er også et andet problem, fordi jeg får dem gennem min efterskole (vi skal til Sierra Leone) men jeg fandt så ud af at vi først skal have den næste efter jul, men det er meget vigtigt at jeg får den før, så den kan komme på ansøgningen. Derfor har jeg snakket med en af mine lærer som har tilbudt at køre mig til Gedsted lægehus, for at jeg kan få den der (jeg skal under ingen omstændigheder cykle, for som jeg beskriver i et tidligere indlæg, besvimer jeg, eller får det i hvert fald rigtig dårligt bagefter)

Nu må jeg hvis også se at vende tilbage til min matematik aflevering ;-)

tirsdag den 26. november 2013

Så meget at gøre, og så lidt tid!

Lige nu sidder jeg i min seng på mit værelse, og prøver at tage mig sammen til at skrive min ansøgning. Det er dog lettere sagt end gjort! Der er vildt meget som skal udfyldes, og meget af det ved jeg ikke helt hvad jeg skrive ved! En kæmpe del af ansøgningen går ud på at beskrive sig selv, og det har jeg virkelig svært ved. Det kan jo godt være at jeg selv føler at jeg er meget åben, men føler andre også det? Jeg bliver helt stresset bare af at tænke på det...men der er ikke noget af gøre. For at komme afsted skal den udfyldes, så jeg må bare tage mig sammen og få det gjort, for jeg har kun 4 uger tilbage til at gøre det i!
Hvis der er nogen der har nogle gode tips til hvad man skal skrive i sådan en, må i meget gerne dele lidt ud af jeres visdom i kommentarfeltet ;-)

Udover det havde jeg også fødselsdag i går! Jeg er nu officielt 17 år gammel. Rasmus (min tvillingebror, som sjovt nok har fødselsdag den samme dag som mig) og jeg havde en rigtig god dag, hvor vores mor kom op på skolen med kagemand og gaver.
Det er meget mærkeligt at tænke på at næste gang jeg fylder år befinder jeg på den anden side af jordkloden, langt væk fra min familie her i Danmark...

lørdag den 23. november 2013

Ansøgning og vaccinationer

Der er faktisk sket ret meget i løbet af ugen, så jeg tænkte at det måske var på tide at jeg fik opdateret bloggen lidt.

Først og fremmest har jeg modtaget den ansøgning, som jeg skal udfylde for at komme afsted. Der er vildt meget som jeg skal svare på (og jeg kan allerede nu se at den kommer til at være ret tidskrævende) og jeg har kun 5 uger til at skrive den! Det er ikke engang kun mig som skal udfylde den. Mine forældre skal også skrive et brev, min skole skal udfylde noget og så skal jeg til lægen for at blive undersøgt og få en til seddel udfyldt! Jeg har dog allerede givet det til skolen, og jeg skal til lægen på fredag for at få det overstået
.
Sammen med ansøgningen modtog jeg også min underorganisation i USA, som hedder CETUSA. Jeg ved ikke helt hvordan de vælger dem, men i mailen jeg modtog, stod der, at alle de rejse med dem har en gennemsnit på minimum B (svarer til karakteren 10), så det kan være at det er sådan, men jeg er ikke sikker.

Jeg har også fået de første par vaccinationer som jeg skal have, fordi at jeg skal til Sierra Leone med min efterskole, og er skal vi have nogle af dem.
I den mail jeg modtog fra Explorius, om vacciner, stod der at man skal have, hele børne-vaccine programmet (hvis ikke man har det), Hepatitis A og B, guldfeber, stivkrampe og meningokok.
Nu er så heldig at jeg er vildt bange for nåle, og når jeg siger vildt bange, så mener jeg VILDT bange!!! Jeg havde advaret lærerne og nogle af mine venner, men de tænkte at så galt var det nok ikke... men der tog de godt nok fejl! Allerede en halv time inden at jeg skulle stikket, begynder jeg at stortude. Det var virkelig slemt og jeg kunne slet ikke stoppe igen. Jeg var dog så heldig at Rasmus (min tvillingebror) havde tilbudt at gå med mig ind, fordi han ved hvor svært jeg har det med nåle. Da jeg kom ind, fik jeg hurtigt lagt mig ned, og den søde læge prøver på at berolige mig lidt, men det hjælper ikke rigtig. Jeg får hurtigt de 3 stik jeg skulle have den her gang gang, og da jeg lige har grædt lidt mere, kommer jeg op og sidde. De prøver at få mig til at trække vejret lidt mere normalt (jeg hyrperventilere af angst) og derefter støtter Ramsus mig ud af lokalet. Ud kommer jeg dog ikke helt uden drama, for lige da jeg står i døråbningen (og folk kigger på mig) besvimer jeg! Det er noget jeg har gjort et par gange før, i forbindelse med nåle, så Rasmus var forberedt, og få da også grebet mig og lagt mig ned stille og roligt. Da jeg vågner op igen, får de mig op i en stol,
hvor jeg lige kan falde lidt ned, inden Annika (Rasmus' kæreste, og min super gode veninde) får lagt mig i seng.
Jeg ved ikke helt hvorfor at jeg er så bange for nåle. Det er ikke fordi at jeg synes at det gør ondt eller noget, men af en eller anden grund går jeg i panik. Det hele startede da jeg var 11 år, og skulle vaccineres. Der besvimede jeg nemlig for den første gang, og siden har jeg været hunderæd for dem!

tirsdag den 19. november 2013

Velkommen til bloggen

Hej allesammen, og rigtig hjertelig velkommen til min blog.
Den her blog kommer til at handle om mit år som udvekslingsstudent i USA 14/15 med Explorius, og tiden op til afrejsen. 
Der er stadig rigtig lang tid til sommer, hvor jeg skal afsted, men forberedelserne er allerede i fuld gang, så jeg tænkte, at jeg nok hellere måtte oprette en blog med det samme. 

Grunden til at jeg har oprettet bloggen er så min familie og venner kan følge med i mit liv mens jeg er væk, men alle er meget velkomne til at læse med. I er også altid velkommen til at skrive til mig og spørge løs om alt mellem himmel og jord; intet er for småt eller stort! 
jeg har længe gået og tænkt på at blive udvekslingsstudent, og nu har jeg endelig fået overtalt mine forældre, så nu er det eneste jeg faktisk mangler, at skrive min endelige ansøgning færdig og vente!

Min plan er at bruge den her blog rigtig meget, så folk kan følge med i hvad jeg går og laver, og så jeg kan se tilbage på den, engang når jeg er kommet hjem til Danmark igen.

Organisationen som jeg skal rejse med