søndag den 23. november 2014

Filmaften med Emily

Fredag blev jeg igen efter skole, for at øve på "Lost Holiday". Jeg kom hjem omkring kl 18, og da jeg kommer ind af døren er huset nærmest på den anden ende! Aly er ved at lave mad, for Frank og Ina (Seth far og hans kone) har lige ringet og sagt at de kommer om 20 min. De er kørt hele vejen fra Florida for at fejre Thanksgiving med os, men planen var at de først skulle komme lørdag, men de besluttede sig for at køre ekstra tidligt, så de kunne komme en dag før... hvilket de lige havde glemt og fortælle os...
Vi havde haft planlagt at tage ud og spise, men Frank og Ina var trætte, så Aly ville lave mad derhjemme i stedet for, men da vi kom til at spise ret sent, var pigerne var super sultne og pylret. Da Frank og Ina kommer går det heldigvis over fordi de er glade for at se dem.
Da de har været der et par timer, ringer Emily og spørger om jeg kunne tænke mig at komme over til hende og se en eller noget, hvilket jeg rigtig gerne ville, da pigerne var en smule hårde at håndtere (og smide i seng!) og det ville være super hyggeligt at hænge ud med hende et par timer. Så hun henter mig 10 minutter senere, og så kører vi hen til hendes hus. Vi ender med at se "October Sky" hvilket er en virkelig god film, som jeg ikke havde set før. Da vi er færdige og har fået snakket lidt, kørte Jane Ann mig hjem igen.

Lørdag var også ret vild! Om morgen gik jeg en tur med Seth og Tessa, og på tilbagevejen kommer Aly, Lucy og Sydney i bilen som de har PROP FYLDT med alt muligt fordi de har været i Cosco for at handle ind. Tessa er træt og pylret der, og Seth kommer i tanke om at han skal hen og have fat i noget i en butik, men på grund af alle tingene i bilen er der ikke plads til at de kan komme med. Derfor ender det med at Lucy og Sydney skal gå hjem med mig, mens Seth og Tessa kører med Aly. Sydney og Lucy var dog ret svære at holde styr på - og vi gik ved siden af vejen, så det var ret vigtigt! De ville gerne løbe og ville ikke lytte, så vi endte med at gå forkert, og nærmest fare vild! Jeg finder dog heldigvis vejen hjem, men jeg ender med at være nødt til at bære Lucy resten af vejen fordi hun var træt og ikke gad og gå...
Efter frokost, går jeg op på mit værelse for at lave lektier, men Sydney vil gerne med mig, men jeg kunne overhovedet ikke koncentrere mig om at lave lektier, mens hun slog kolbøtter i min seng, så vi endte med bare at ligge og snakke ;-)
Efter en times tid, skulle vi hen til "Sweet Frog", fordi Sydney skulle holde sin fødselsdags fest der. 20(!!) 7-8 årige piger er noget af en håndfuld, men heldigvis var det kun cirka en time, så vi klarede den lige.

Søndag var vi selvfølgelig endnu engang i kirke, men den her gang var speciel for junoir koret (som Sydney, Lucy og Tessa er med i) skulle synge sammen med det almindeligt kor. Da kirke var færdigt tog vi hen til Kenny & Ziggy's som er en jødisk deli (Seth's far er jøde). Manden der er rigtig god men man får nogle KÆMPE potioner!! Aly og jeg delte en sandwich, og jeg kunne stadig kun spise halvdelen af den!!
Om aften var vi henne ved Pastor Franks hus, for at hjælpe med at ordne haven. Mit job var at gå op på taget af huset og prøve og blæse alle grannålene ned med en bladblæser.... det var ret sjovt og prøve, og ikke noget jeg havde forventet at komme til at gøre her.

Mig på toppen af taget

Ingen kommentarer:

Send en kommentar