lørdag den 20. december 2014

Finale week

Så den her uge var det finale week (mandag var en almindelig dag, men ellers havde vi finales alle dage). Jeg syntes det minder rigtig meget om den uge hvor man har alle sine terminsprøver, for man har 2 prøver hver dag indtil man har haft en i alle ens fag. Fordi vi kun har 2 prøver hver dag, og der er afsat 2 timer til hver prøve, fik jeg fri kl. 12:55, hvilket var virkelig skønt!!

Tirsdag lavede jeg overhovedet ikke noget, fordi jeg havde office, og bagefter havde vi TAG (hvor vi heller ikke laver noget)

Den første prøve jeg havde var U.S History om onsdagen. Jeg syntes ikke at prøven var særlig svær, og jeg var færdig efter 30 min (du har 2 timer) Resten af klassen var færdig efter cirka en time, så vores lærer besluttede sig for at vise os en julespeciel fra SNL (Saturday Night Live - det minder meget om Live fra Bremen).
Bagefter var jeg til min Engelsk prøve. Den var også ret nem, men jeg syntes heller ikke at klassen er særlig svær.

Den næste dag havde Teater, som var en 2-delt prøve. Den første del gik ud på at matche et ord med en betegnelse, og skrive en historie om en pige og en dreng, som skulle have en klar begyndelse, midte og slutning. Den næste del var at vi skulle fremføre kort monolog, som vi havde arbejdet på de sidste 6 uger, så jeg tror nærmest jeg ville have kunnet huske den i søvne!
Efter den havde jeg min tysk prøve, som nok var den sværeste af dem allesammen. I min tyskklasse laver vi ikke så meget grammatik, men i prøven var der en, og vi måtte IKKE bruge hjælpemidler :-(

I stedet for at tage hjem den dag, tog jeg med Puck ud for at købe julegaver i centeret. Det var rigtig hyggeligt, selvom der var mange mennesker. Da Brian og Ethan kom og hentede os, tog vi hen for at spise. De valgte en barbecue restaurant som ikke kunne være mere Texas, haha. Der var en udstoppet buffalo, og en masse andre dyrehoveder hængende på væggene, og derudover var der også en masse geværer hængt op. Da vi kom tilbage hendes hus, så vi "Miracle on 34th street", som er en super sød julefilm.

Fredag regnede det virkelig meget hele dagen, men jeg var nødt til at gå i skole, da hverken Aly eller Seth kunne køre mig!!! Jeg tog en paraply med men den hjalp ikke særlig meget... Da jeg kom til skolen var jeg fuldstændig gennemblødt, så jeg brugte den første halve time på badeværelset uden en varmeblæser, for at blive en smule mere tør.
Den eneste prøve jeg havde der var World History, som heller ikke var særlig svær, og da der var flere svarmuligheder, kunne man bare udelukke de fleste.
Jeg var også nødt til at gå hjem fra skole den dag, og uheldigvis regnede det stadig vildt meget, så jeg blev gennemblød endnu engang. Da jeg kom hjem skyndte jeg mig at skifte, fordi Emily og Briana kom og hentede mig 5 min senere, fordi vi gerne ville ud og shoppe. Vi endte med at tage i centeret i stedet for det shopping plaza vi havde planlagt, på grund af vejret. Der var nogle virkelige gode udsalg der, fordi det var ugen før jul, men det var bare skønt for os ;-)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar