torsdag den 9. oktober 2014

World History

I torsdags snakkede jeg med min lærer i klassen, og fortalte ham om alle mine frustrationer. Han kunne godt forstå det (han var slet ikke klar over jeg ikke havde haft en computerklasse før!) og han kunne godt se at jeg nogle gange kæmpede lidt med det, men han vidste ikke hvor meget det faktisk gik mig på!
Fredag snakkede jeg IGEN med min vejleder, og spurgte om det ikke var en mulighed for at gøre noget, for når jeg i forvejen kæmper en del med at falde til i skolen, hjælper det overhovedet ikke at jeg har en klasse jeg hader. Mr. Shea (min lærer) havde snakket med ham om, at jeg kunne komme og tjekke ind ved ham (de tjekker at vi er der til alle timer som i gymnasiet), men så kunne jeg bare gå til kontoret og have en tredje kontortime i stedet for!! Det var ikke ligefrem en ide jeg brød mig særlig meget om, men det ville trods alt være bedre end at være fanget i AV Production en time om dagen! Hen over weekenden tænkte jeg det hele igennem, og besluttede mig for at det overhovedet ikke var en optimal løsning! (jeg kan faktisk godt lide at lære noget, og selvom kontor er hyggeligt nok, så har jeg ikke lyst til at være der 3 timer om dagen!) Jeg gik hen til mr. Maz (min vejleder på skolen) og spurgte ham om der VIRKELIG ikke var andre muligheder. Han sagde at problemet var at han ikke vidste hvor han ellers kunne putte mig, fordi der ikke er særlig mange klasser der, for mange har sidste time til deres sport, men da jeg ikke må det (i hvert fald indtil efter jul) kan jeg ikke have det. Jeg spurgte ham om jeg ikke kunne få lov til at se hvilke klasser der var, og det var rigtigt at der ikke var ret mange, og de fleste var allerede fulgt op. Dog kunne jeg se at der var plads i World Histoy, så jeg spurgte om der ikke var plads der. Det var der, og da jeg har haft historie i Danmark (det var et af mine ynglings fag) valgte jeg at skifte til den klasse. Jeg kunne få lov til at skifte derover om onsdagen (fordi der begynder en nu 6 ugers karakterperiode).
Det betød at jeg havde min første World History time i dag, og jeg kunne faktisk rigtig godt lide det!
I klassen var der også en pige som jeg havde haft historie med i syvende periode (som vi begge to er skiftede ud af nu), som virker rigtig sød. Hun spurgte om jeg ikke ville sidde med hende, hvilket var dejligt, for så kunne hun fortælle mig hvad de havde lavet i den tid jeg ikke har været der.
Jeg tror jeg bliver rigtig glad for den her klasse. Læreren virker meget sød, og eleverne virker til at snakke sammen og hygge sig. Der var faktisk 2 drenge i klassen som kom op og spurgte om mit nummer! De havde hvis en slags konkurrence for at se om jeg ville give det til en af dem (hvilket jeg ikke gjorde fordi læreren sagde at de skulle sætte sig ned og lave deres ting), men de virkede søde nok.
Nu håber jeg bare, at den klasse bliver lige så god, som den virker til efter den første time. Jeg kan godt lide historie og personerne i klassen virker flinke, så jeg krydser fingre :-D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar