mandag den 6. oktober 2014

Puck og en masse andet

Nu er der igen gået en uge siden jeg skrev her sidst, men den her gang har det været fordi jeg har haft virkelig travlt!! Jeg har stort set ikke været hjemme den her uge, også lige så snart jeg har fået fri fra skole har timerne bare fløjet afsted!

Mandag aften var jeg til Younglife (som sædanligt) og før det var vi ude og spise.
Tirsdag aften var jeg til noget som hedder Campaigners. Det er for Waltrip, men Emma inviterede mig, og jeg tænkte at det kunne være hyggeligt... og jeg havde ret! Der er ikke nær så mange mennesker som til Younglife, og det vi laver til Campaigneres er at snakke, synge og selvfølgelig bed til gud. Vi startede ud med alle (ca. 12 i alt med lederne, så det er ret lille) hvor vi sad i en  rundkreds og sang, mens ens af lederne spillede på guitar. Derefter delte vi os i en pige- og drenge gruppe, og snakkede om gud og alt muligt andet vi lige kom på. Til sidst sluttede vi af med at holde hinanden i hånden, mens en af lederne bad en bøn for os.
Jeg nyder virkelig at gå til de 2 ting! Det kan godt være at nogle tænker at det lyder kedeligt, fordi det har noget og gøre med biblen og den slags, men man får virkelig et godt fællesskab med dem, og jeg føler sig fuldstændig accepteret der. Alle er vildt søde og venlige der, så det er noget jeg altid ser frem til :-)

Onsdag blev jeg efter skole fordi der var tyskklub. Vi lavede crepes (pandekager) med nutella, og ellers snakkede jeg bare med Puck. Efter klubben var slut, så jeg foran skolen og snakkede med hende (vi kunne snakke i timevis om alt muligt!) indtil at jeg var nødt til at gå hjem for at spise - eller det var i hvert fald planen. Da jeg kom hjem var huset nemlig tomt, og da jeg fik fat i min værtsfamilie fortalte de mig at de var taget ud for at spise tidlig fordi pigerne var vildt sultne. De havde ikke ringet til mig fordi de ikke vidste hvornår jeg ville være færdig i klubben. I stedet for at tage noget mad med hjem til mig, kom Puck og hendes værtsmor og hentede mig så jeg kunne spise hos dem (Puck havde skrevet og spurgt om jeg var kommet hjem, og jeg fortalte hende at jeg var alene) Det var virkelig hyggeligt, og hendes værtsfamilie er bare SÅ søde.

Torsdag skulle pigerne til gymnastik, men Seth og jeg blev hjemme, fordi jeg var rigtig træt efter en hår uge, og han havde noget han skulle have lavet. Jeg brugte den dag på at slappe lidt af, fordi jeg vidste at jeg ville få en helt vildt travl weekend, men den viste sig at blive endnu mere travl end jeg først troede.

Fredag var "Fall Holiday" hvilket betød at jeg havde en ekstra fridag - jeg klager ikke! Om morgen tog pigerne, Aly og jeg til Græsk Fest, hvor man kunne få græsk mad, og de havde et lille marked med nogle ting. Jeg havde håbet på at det ville være lidt mere spænende, men det var fint nok. Da vi skulle til og tage af hjem, kom Puck og hendes værtfamilie der, og de spurgte Aly om det var okay at jeg blev med dem. Jeg blev der ca. en time mere med dem, indtil Ethan (Pucks værtsbror) ville hen til en tegneserie butik. Efter vi havde været i den butik, satte Brian (hendes værtsfar) Puck, Hilda og jeg af, tæt på deres hus, fordi vi gerne ville i nogle genbrugsbutikker. Grunden til at vi skulle det var for at lede efter en rød læderjakke for Ethan, som han skal bruge til sit Halloween kostume. Vi stoppede også lige og fik en is, fordi det var en varm dag. Her er stadigvæk lige under de 30 grader, men det er heldigvis begyndt at blive lidt koldere.
Lige inden vi kom tilbage til deres hus, hvor de så ville køre mig hjem, ringer Aly for at fortælle at de er taget hen til St. Matthew, fordi det er "Family fun night". Hun havde taget fejl af datoen - vi troede det var om lørdagen - om hun havde først indset det i sidste øjeblik.
Derfor endte jeg med at blive hos Puck, indtil vi tog ud for at spise (mere Tex-Mex til  mig! Jeg spiser nærmest ikke andet) Efter vi var færdige med aftensmad kørte de mig hjem. Lige da jeg havde sat nøglen døren, så jeg kunne kom op og i seng, efter en lang dag, skriver Emily til mig at hun er foran mit hus! Jeg vidste ikke helt om jeg skulle tror det, men da jeg går derud er hun og Emma der rigtig nok! De ville lige komme forbi og sige hej selvom klokken var mange. De havde spurgt om jeg havde tid tidligere på dagen, men da jeg var med Puck kunne jeg ikke mødes med dem. Da Hilda og Brian var ved at køre mig hjem spurgte de om jeg var hjemme nu, og jeg skrev at jeg var på vej, hvilket de så som deres stikord til at komme forbi! haha
Det var meget hyggeligt - selvom mit værelse var vildt rodet! :-O Grunden til de kom var at vi havde snakket om at jeg skulle lave en Homecoming mum, og da vores Homecoming er på fredag, var vi nødt til at lave den om søndagen, og vi skulle lige planlægge hvordan vi gør det.

Lørdag morgen skulle jeg tidligt op, fordi det var den månedlige "Pancake Breakfast". Det var som lige så hyggeligt som sidste gang, og Trevor inviterede mig til at komme og se hans teaterstykke (han er instruktøren eller noget i den stil) på Carnegie High School hvor han går.
Efter en god morgenmad, og en god følelse indeni fordi man havde hjulpet andre, tog vi ud for at købe ind. Da jeg endelig kom hjem havde jeg et par timer inden det næste punkt på skemaet, som jeg brugte på at Skype med min mor og far, og på at rydde op og vaske tøj.
Kl. 15 kom Puck og hendes værtsfamilie og hentede mig, fordi vi skulle til Galveston. Galveston er en by som ligger ud til havet/den mexicanske golf, som ligger cirka 40 min fra Houston. Puck og jeg skulle selvfølgelig ud og stå i den mexicanske golf ;-)
Efter vores lille soppetur, tog vi i en forlystelsespark, som hedder "Pleasure Pier". Den er bygget på stolpe i vandet, og jeg har kun set sådan nogle på film før, så det var fedt at få lov til at prøve. Puck, Ethan og jeg ville prøve det hele, hvilket kun tog 2 timer, for der var ikke særlig lang kø, eller mange forlystelser. Til gengæld var dem de havde ret vilde! Der var en var man bare kørte rundt på hovedet i en cirkel, og vi fik det virkelig dårligt af den, fordi den kørte langsomt rundt.
Til aftensmad var vi på restauranten "Shrimp and Stuff" som har - du gættede rigtigt! - rejer! + og nogle få andre ting. Da jeg ikke er en kæmpe fan af rejer, fik jeg bare kylling, men det var til gengæld virkelig godt. Til at køre hjem på, tog vi forbi Drive-thru'en hos Whataburger og fik en milkshake.

Puck og jeg i Galveston (med Pleasure Pier i baggrunden)
I dag (søndag) var også travl!! Først var vi i kirke, også da  det var færdig kom Emma og Emily og bortførte mig (ikke noget usædvanligt der) Vi tog til et sted der hedder Arne's for at købe bånd og dimser til min Homecoming mum. For jer der ikke ved hvad en Homecoming mum er, er det en KÆMPE halskæde-agtig ting, med en masse bånd og pynt på. Jeg tror det er noget man kun gør i Texas... Da vi havde fået købt ind til at lave den, tog vi på Starbucks (det var faktisk først gang jeg har været der, mens jeg har været i USA) og så tog jeg med dem til et girls scout meeting (pige spejder møde). Det er kun de 2 og så 2 andre piger (kun en af dem kunne komme) + Emilys mor, der er lederen. De mødes hvis rigtig sjældent, og mødet var på en restaurant hvor vi fik frokost. Vi blev lidt længe for at snakke, og vi tog også i et par butikker for at kigge, bare fordi vi havde lyst. Kl 16:30 tog vi hjem til Emily, fordi hendes mor har et helt værelse til hendes kreativeting, og hun vidste lidt om hvordan man laver en mum. Hun havde også en masse andre ting som jeg gerne måtte tage. Vi blev ikke færdige inden vi skulle til ungdomsgruppe, hvor vi så en live kristen koncert i Dallas, så jeg tog hjem til Emily igen bagefter i en times tid, for at gøre den færdig. Den blev rigtig flot! Jeg valgte at lave den i Texas/USA's farver - rød, hvis og blå. Der er alle mulige forskellige bånd og dimser på den - bl.a. en lille bamse (meget normalt at have på sin mum) med en lille comboy hat og sherifstjerne, og som prikken over i'et holder den et lille dannebrogs flag :-D

Emily hjælper mig med min mum

det færdig resultat! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar