mandag den 25. august 2014

Kirke og poolparty

I går var jeg med pigerne på shopping efter skoleting. Når man går i elementry school får man åbenbart en liste over ting som man skal have med (det gør man ikke i High School), så det skulle vi lige have fat i. 
Til frokost blev vi bare hjemme, men der prøvede jeg min første peanutbutter og jelly sandwich! - Jeg har ikke helt besluttet mig for hvad jeg syntes om det... det er ikke fordi det smager dårligt, men det er bare...mærkeligt... det smager fuldstædig som peanuts, men det har sådan en underlig konsistens! 
Om aften så jeg den første halvej af et amerikansk football game i fjernsynet. Det var Houston Texans vs. Denver Broncos. Aly prøvede på at forklare mig reglerne, men det var ret forvirrende fordi jeg havde ingen ide om hvordan man spillede det før, men jeg tror jeg forstår det nu (måske). Texans vandt selvfølgelig (go Texans!) og Aly fortalte mig at der er den her fastfood kæde (kan ikke huske navnet på den) som giver gratis slushice tirsdagen efter Texans har vundet en kamp! Hun sagde at når de vinder kører de altid hen og får det, så det tror jeg vi skal på tirsdag :-) 

I dag har også været en meget travl dag! 
Om morgen skulle vi hen til St. Matthew's United Metodist Church, hvor min værtsfamilie går i kirke hver uge. Det var meget sjovt at prøve, fordi det er virkelig anderledes end i Danmark. Det er ikke sådan at der lige pludselig er en som rejser sig op og råber halleluja, men det er stadigvæk en hel anden stemning der. Der var for det første en del flere folk end der normalt er i DK en hel almindelig søndag. Der var også en der spillede guitar til sangende (sammen med orgelet), og man fik et papir hvor det stod al hvor du skulle ske på, fordi man skulle bede nogle af bønnerne sammen (og det var ikke nogen ligesom fadervor som man kan udenad)
Pastor Frank (præsten) prædikede også om noget, som han havde oplevet i løbet af ugen, hvor han følte han havde mødt Gud. De stod også op når de sang, men så ned når der blev læst op fra biblen, hvilket er det modsatte af hvad vi gør, så det var vildt forvirrende. 
Efter kirken, kom der en masse hen til os, som ville sige hej, så jeg blev præsentere til en masse mennesker, som jeg overhovedet ikke kan huske navnene på... 

Derefter tog vi hen på en restaurant hvor vi fik brunch - det gør de hvis næsten hver gang, og tog vi i Kroger igen for at købe ind, så vi havde noget at lave madpakker med. Det bliver mærkeligt at skulle spise en madpakke, når jeg nærmest ikke har gjort det i 2 år nu! 

Kl. 16 skulle Aly og jeg til poolparty ved en af drengene fra ungdomsgruppen, som hedder Gunter. Det var virkelig sjovt, og jeg mødte mange af de andre teenagere der, og de var bare så søde! 
Jeg har savnet lidt at være sammen med nogen på min egen alder lidt (6-8 årige kan virkelig være irriterende nogen gange!) så det var skønt at snakke med dem :-) De var meget nysgerrige omkring Danmark og mig, og de sagde at de ville tage mig alle mulige steder hen, så det skal nok blive sjovt ;-) Nogle af dem har også allerede skrevet til mig på kik og snapchat... Desværre går de på Waltrip High School, hvilket er en skam, for det ville gøre første skoledag (i morgen!) meget nemmere! Aly fortalte mig at hun faktisk havde snakket med skolen, og spurgt om jeg kunne gå der, men fordi de tilhører Reagan skulle jeg gå der. Men det bliver sikkert helt fint alligevel ;-) 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar