Jeg er nu landet i Houston efter en RIGTIG lang flyvetur!
Dagen (d. 17) startede ud helt forfærdeligt! For det første
skulle jeg meget tidligt op, for at tage en bus til lufthavnen. Bussen var
propfuld, så jeg kunne ikke have min håndbagage ved siden af mig… Da bussen
stopper ved lufthavnen (det var en shuttlebus)strømer alle folk ud af den, og
jeg bliver skubbet ud, og får derfor ikke min ene taske med. Jeg bliver nødt
til at vente en time på at bussen har kørt en omgang, før jeg kan få min taske…
og da jeg får den tilbage kan jeg se at mit kamera mangler!!! L Der var bare tøj i
tasken, men jeg havde puttet det deri inden jeg skulle med bussen, så jeg ikke
havde så mange ting at bære (så ville jeg tage det om halsen igen i lufthavnen)
- ellers ville jeg have puttet en lås på
eller noget…
Der var jo ikke rigtig så meget jeg kunne gøre ved det, så
jeg var nødt til at gå hen til mit fly, som jeg også vær en smule forsinket
til, fordi jeg skulle vente på bussen…
4 timer senere lander flyet i Dallas, men vi bliver nødt til
at holde der et stykke tid, før de kan køre til gaten, fordi der var været en 4
timers tordenstorm, som har skabt en del problemer og aflysninger. De 3 andre
danskere og jeg som kun skulle vente en time i lufthavnen efter planen, havde
lige pludselig rigtig travlt fordi gaten lå ret langt væk, så vi løb hele vejen
derned! Da vi så kommer finder vi ud af at vores fly var aflyst!! Derfor blev
vi nødt til at få lavet vores billet om, så vi kunne komme på det næste… Efter
et par timer finder vi så ud af at der er vildt mange mennesker som også prøver
at komme på det samme fly, så der er en KÆMPE venteliste! Selvfølgelig lykkes
det os ikke at komme med det fly… eller det næste...eller det næste igen!...
Jeg tror vi prøvede på at få en plads på 5 eller 6 forskellige fly! Heldigvis
var det netforbindelse i lufthavnen, så jeg fik kontaktet min værtsfamilie, og
snakket med dem om problemet.
De andre udvekslingsstudenter, som også skulle til Houston,
ringede til deres organisation (ICES) som ville prøve at få dem på et fly, men
fordi jeg rejser med CETUSA blev jeg overladt lidt til mig selv… Derfor gik jeg hen
til en dame som sad ved en skrant (tror jeg snakkede med 10 forskellige
personer den dag for at høre om der var noget de kunne gøre). Jeg forklarede
hende at jeg havde været i lufthavnen i 6 timer, og at jeg skulle hen til min
værtsfamilie, at jeg var alene og jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre nu! Hun
var heldigvis så sød, at hun gav mig en plads på det næste fly (som ville flyve
om 2 timer) J
Mens jeg sad og ventede på flyet skulle lette, kom de andre
udvekslingsstudenter. De havde fået at vide at der ikke var noget ICES kunne
gøre, og at de bare blev nødt til at prøve at komme med det næste fly… De fik
også lavet deres billet om, men kun til en standby – så mens jeg var sikker på
at komme med, var der stadig en mulighed for at de ikke ville. Selvfølgelig
blev flyet forsinket mere end en time, men jeg kom endelig med! De andre som
jeg rejste med kom heldigvis og med J
Da jeg ankom til lufthavnen, stod Aly og ventede på mig
(klokken var 23 og jeg skulle være komme kl. 14!) Seth var nødt til at blive
hjemme med pigerne, fordi de ikke kunne blive oppe så længe L
Selvfølgelig skulle den frygtelige dag ikke ende der! Da jeg
skulle have fat i min kuffert, finder jeg ud af at de ved en fejl havde byttet
om på en af de andre pigers kuffert og min (fordi vi begge hedder Nielsen). Hun
skulle til Sugarland som ligger lige uden for Houston, og hun skulle derfor
lande i Hobby Airport, mens jeg skulle lande i IAH. Vi endte begge 2 i IAH, men
min kuffert, var i den gale lufthavn, mens hendes endte i IAH… Så Aly og jeg
var nødt til at tage hjem, uden dem L
Jeg har først fået den tilbage her i aftes, næsten et døgn
efter jeg ankom!
Da vi kom hjem sov pigerne, så jeg fik bare en hurtig lille
tur af huset, og så gik jeg på hovedet i seng!
Jeg har heldigvis haft en skøn (rigtig) første dag i
Houston, men den vil jeg skrive mere om i morgen ;-)
Hej Sara.
SvarSletHold da op en forfærdelig dag! Hvor er du sej, at du kunne holde hovedet koldt og klare dig selv. Hatten af for dig!
Jeg er mor til Cathrine Standy Pedersen, som er i Californien med Myeducation. Jeg var selv udvekslingsstudent i Californien med AFS for 25 år siden. Den gang blev man fulgt hele vejen af frivillige AFSére, så vi skulle ikke rejse alene. Det må virkelig have været overvældende for dig.
Jeg ønsker dig held og lykke fremadrettet, og jeg håber, at du får et helt fantastisk år med din værtsfamilie i Texas.
Mange hilsner fra Heidi Standy Pedersen.
Tusind tak skal du have Heidi! Alt er heldigvis godt nu, det var rigtig hårdt da man stod i det! Håber at Cathrine har det godt i Cali :-)
SletSikke en tur Sara. Du er mors seje pige!
SvarSletLige til et afsnit af Airport, når det er mest kaotisk.