fredag den 22. august 2014

De første dage i Houston

Woaw! Der er bare sket SÅ meget de sidste par dage!

Som jeg skrev i det sidste indlæg ankom jeg til Houston ret sent, så pigerne sov allerede. Den næste morgen vågnede jeg, og gjorde mig klar - Aly havde givet mig mit eget sæt nøgler til huset, så jeg skulle bare låse mig selv ind... det var ret nervepirrende at gøre, fordi jeg ikke havde mødt de andre endnu! Der var heldigvis ikke noget at være bekymret for, for lige så snart jeg havde sat fod indenfor døren, kom der tre små piger løbende imod mig med fuld fart. De var vågnet ekstra tidligt, og sad bare og ventede på at jeg ville stå op :-)
De næste par timer brugte jeg på at lære familien lidt og kende, og lege en del med pigerne - de skændes hele tiden om hvem der får lov til at side ved siden af mig, men det tror jeg mest bare er fordi jeg er ny ;-)

Senere på dagen tog Aly og jeg til Krogers, som er en helt vildt stort butik fuld af mad! Der var så mange forskellige ting, og mange mærkelige ting som jeg ikke havde set før. Vi fandt også noget som minder om rygbrød der - det hedder pumpernickel bread. De ligner rigtig meget det som vi spiser i Danmark (der stod endda også "Danish style" på pakken!) men der er ikke rigtig nogle kerner i, og det smager heller ikke så groft som det jeg er vandt til.

Dagen efter var vi henne i den kirke hvor Aly arbejder, fordi vi skulle passe pastor Frank (præsten/cheften for kirken) fordi han skulle have et  vigtigt møde, og vi skulle tage hans barnebarn Zac med ud til frokost. Zac valgte at vi skulle på McDonalds, så det har jeg også prøvet nu! Det er cirka det samme som i DK, bare meget billigere og så er der mange flere valgmuligheder. Mens vi var der, mødte vi også en dreng og en pige fra den ungdomsgruppe som jeg skal gå i - de virkede meget flinke, men jeg havde desværre ikke rigtig tid til at snakke med dem :-/

Tirsdag var jeg henne på min skole med Aly for at blive tilmeldt. Det tog tre timer, fordi vi skulle vente en hel del, og udfylde en masse papirer. Jeg snakkede med en af skolevejlederne, som jeg skal være sammen med den første time HVER dag.... Han var heldigvis rigtig flink, og det er også ham som plejer at have alle udvekslingsstudenterne.
Jeg bliver en Junior, fordi skolen har en regel om at udvekslingsstudenter ikke må være seniors, fordi at man ikke må få et afgangsbevis, og så ville det ligne i systemet at jeg droppe ud af skolen, hvilket ikke ville være godt for dem... Det er lidt træls, men det bliver sikkert sjovt nok alligevel.
Det eneste krav som skolen havde var at jeg skulle have U.S History, men ellers måtte jeg helt selv vælge mit skema... eller det måtte jeg så ikke helt, fordi vejlederen ville ikke lade mig tage nogle AP klasser (college niveau) hvilket betød jeg ikke kunne have nogle naturvidenskabslige fag eller matematik! Derimod skal jeg have dans, engelsk, U.S History, journalisme, fotografering, teater, videoredigering (eller noget i den stil - det SKULLE jeg tage!) og så selvfølgelig den første time på kontoret. Jeg skal have det samme skema hver dag, så jeg håber at det er nogle gode fag!

Om aften skulle Seth og Aly til et møde på Tessa og Lucys skole, så der kom en af Aly's kollegaer for at hjælpe mig med at passe dem, fordi jeg kun havde været her i en dag på det tidspunkt. Hun spurgte mig en hel del om Danmark, men vidste ingenting om det! Hun spurgte mig f.eks. om vi har buske og træer i Danmark, og om jeg vidste hvad internettet var!

Som jeg har nævnt tidlige skal jeg også have uniform. Jeg har så fundet ud af at jeg ikke må have nederdel eller shorts på overhovedet, og at det skal være lange khakibukser :-( Derfor har Aly og jeg været på jagt efter bukser og polotrøjer de sidste par dage. Det er faktisk overraskende svært at finde khakibukser til teenagere! I dag var vi så heldige at vi fandt nogle i en sportbutik som hedder Academy, der også har uniformer. De havde også polotrøjer, og jeg fandt ud af at jeg sagtens kunne passe børnetrøjen i XL, og de kostede kun 5 dolllars, så det bare super! Så nu har jeg 2 par bukser og 4 polotrøjer, så jeg er klar til mandag ;-)

I dag var vi også henne ved Sydneys skole i et "Watermelon Social". Det var faktisk bare eleverne og deres familier som kom og fik noget vandmelon og mødte de nye lærer. Problemet var bare at det var udenfor, og det var 38 grader! Jeg troede jeg ville smelte! Jeg har stort set ikke været udenfor, udover når vi skal ud i bilen, eller jeg skal over på mit værelse, fordi det er så varmt!

Jeg har spist rigtig meget ude de sidste par dage. Det er ikke så dyrt, så de tager tit ud og spise. Når vi så endelig har spist derhjemme, er det typisk en færdigret fra fryseren, eller noget andet meget nemt, og hurtigt, men det er nu helt okay, for det de spiser er okay sundt selvom de ikke laver det helt fra bunden.
I aftes spist vi hjemme, og mens jeg stod og vaskede op, stegte Seth fisk, og lige pludselig er der ild på panden! De fisk han stegte var fra fryserne og jeg tror vandet fik oilen til at brande eller noget, men vi fik det heldigvis slukket næsten med det samme igen.

Sidst men ikke mindst har jeg også givet dem deres gaver. Jeg kunne ikke give dem det den første dag fordi jeg ikke havde min kuffert endnu, og dagen efter var Seth på arbejde, så jeg var nødt til at vente til tredjedagen. Vi satte os allesammen på gulvet i stuen, hvor de så fik deres ting. Pigerne blev rigtig glade for deres flag og hoptimisterne - faktisk har de gået rundt med flaget hele dagen og sagt at de er fra Danmark! Seth var også glad for skålen og bolcherne, og Aly elskede hendes øreringe! De har også alle været meget interesseret i at prøve det slik og mad jeg havde med. Pigerne kunne ikke lide lakridsen men de elskede den guldbar vi fik, og Anton Berg marcipanbrødene. De har også plaget deres forældre om at få lov til at prøve skildpadderne, men har ikke fået lov endnu. I dag til frokost, prøvede de og at få et stykke med pumpernickel bread med kalkun (vi havde ingen spegepølse), remulade og ristet løg. Det var de helt vilde med, selvom de overhovedet ikke kan udtale remulade!! haha











Ingen kommentarer:

Send en kommentar