mandag den 1. september 2014

Den første skoleuge

Nu er min første uge i High School officielt overstået! Jeg må indrømme at det virkelig var en lettelse endelig at få weekend! Den første uge var virkelig overvældende, hektisk, akavet og mærkelig...
Jeg begyndte jo selvfølgelig mandag morgen med at tage min uniform på (ikke ligefrem en fan må jeg indrømme...) og derefter kørte Seth mig i skole i hans sportsvogn - så jeg ankom da i det mindste med stil! Jeg startede med at gå hen på min vejleders kontor, og derefter gik det bare ned af bakke!...
Han sendte mig ned i en klasse hvor jeg sad i et kvarters tid, hvor efter jeg blev kaldt op igen, og fik at vide at det åbenbart ikke var der jeg skulle være alligevel. Min vejleder ville vise mig hen til klassen, men han kunne ikke finde den fordi nummerene af en eller anden grund ikke var i orden. Da vi endelig kom frem, blev jeg bare placeret på en tilfældig plads hvor jeg skulle vente de næste 3 timer! Det er åbenbart der jeg har homeroom eller sådan noget, men jeg er faktisk ikke helt sikker...
Da vi endelig fik lov til at gå, skulle jeg selv prøve på at finde vej til mine forskellige klasser, og det er altså sværere end man lige skulle tro, specielt når der er 3 etager og over 2000 elever!
Timerne var virkelig mærkelige, fordi hverken eleverne eller lærene vidste hvad de lavede den første dag.
Efter den første dag havde jeg virkelig ikke lyst til at tage tilbage, men det var jeg ligesom nødt til!

Anden dagen var en smule bedre - i det mindste var der lidt mere styr på hvad der foregik. Det var stadigvæk meget akavet og mærkelig, men dog lidt bedre.
Tredje dagen var lidt bedre, men stadig ikke god... På mange måder mindede den om dag nummer 2, men den tredje dag sad jeg sammen med "Redcoats-ene" (danseholdet på skolen) som var flinke nok, men det er lidt svært at snakke med dem, fordi de alle sammen kender hinanden super godt, og jeg er sådan lidt er outsideren, og så snakkede de om alle mulige ting jeg ikke har nogen ide om, så det var lidt svært at være med i samtalen...
Dag 4 og 5 gik meget på samme måde - jeg gik til mine timer og spiste frokost med "Redcoats-ene".

Jeg tror også jeg skal have lavet mit skema om, for lige nu har jeg hverken matematik eller nogen form for naturvidenskab!
I stedet for har jeg: office work (jeg hjælper på kontoret og nogle lærer hvis de har brug for det), U.S. History, Dance, Journalisme, frokost, English III, Photography og Theatre.

Jeg gider ikke rigtig have dans (fordi det er midt på dagen og det er mere historie undervisning omkring det) og Photography (fordi der er alt for mange i klassen og læreren ikke er særlig god)
Min vejleder sagde at jeg havde tre uger til at ændre mit skema, så det må jeg lige have snakket med ham om engang i næste uge...


Ingen kommentarer:

Send en kommentar