torsdag den 26. februar 2015

Puck's mor

Fredag tog Puck tidligt hjem fra skole fordi hun skulle hen for at hente hendes mor i lufthavnen. (og jeg er kun en lille smule jaloux!)
Hendes far kom i oktober, og hendes søster kommer for at hente hende i juni, så hendes mor ville gerne komme og besøge hende i midten af året. 
Puck havde virkelig glædet sig til at hun skulle komme, og havde nærmest ikke snakket om noget andet de sidste par uger. Weekenden brugte hun på at vise hende rundt i byen (selvom hun har boet der for 10 år siden, har Houston ænderet sig en del), så min weekend brugte jeg sammen med pigerne, hvilket også var super hyggeligt - selvom jeg nogle gange havde brug for at være lidt for mig selv, da de virkelig bare suger energien ud af en! 

Om mandagen i skole snakkede Puck om alt det de havde lavet, hvilket var virkelig spændende at høre, og spurgte om jeg ikke ville tage med dem til Chinatown tirsdag aften fordi hendes mor virkelig gerne ville møde mig, da Puck har snakket rigtig meget om mig! Jeg ville også rigtig gerne møde hende, så jeg fik lov til at gå en time tidligere fra teater den dag, så jeg kunne tage med dem. 
Chinatown ligger omkring 45 minutter væk, og består stort set kun af en masse asiatiske resturanter. Til gengæld er der hunredevis af valgmuligheder. Vi endte med at tage på en malaysisk restaurant. Vi var de eneste hvide derinde, og tjeneren snakkede virkelig dårlig engelsk, men det var et hyggeligt lille sted, og maden var helt fantastisk. Vi skulle spise med spisepinde (hvilket jeg er utrolig dårlig til i forvejen!) og de var virkelig glatte, så jeg havde ret svært ved at holde maden på dem, hvilket Brian syntes var hylende morsomt! 

Dorien (Puck's mor) spurgte mig en masse om Danmark, og hvad jeg havde lavet i Houston. Hun sagde også at jeg var nødt til at komme og besøge dem i Holland, når vores år her er ovre. Hun er virkelig sød, og minder virkelig meget om Puck, og de ligner også hinanden en hel del. 

Om onsdagen havde vi en halv skoledag, så Dorien tog med os i skole for at se hvordan den ser ud, og møde vores venner. Resten af ugen tog Puck tidligt hjem fra skole for at tilbringe tid sammen med hende hvilket jeg godt kan forstå siden hun kun skulle være her en uge. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar