onsdag den 18. marts 2015

Los Angeles

Så for et par dage siden kom jeg hjem fra LA, sammen med Aly og det var en helt fantastisk tur!!!
Der skete så meget i de dage, så det her indlæg bliver nok MEGET langt...

Dag 1

Vi tog afsted onsdag morgen, hvor Seth kørte os til lufthavnen omkring kl. 9. Vi havde god tid til og tjekke ind, og det tog os nærmest ingen tid og komme igen security.
Flyveturen derover gik uden det helt store. Jeg prøvede på at sove lidt, men ellers lyttede jeg bare til musik og snakkede med Aly.
Da vi ankom til LAX fik vi fat i vores baggage og gik på en shuttlebus hen til den biludlejer som vi havde bestilt en bil fra. Det vidste sig så at Aly ved en fejl havde lejet bilen en uge for tidligt!! Først fortalte de os at de ikke havde nogle ledige biler, men da vi gik på hjemmesiden kunne vi se at der alligevel var nogle, så vi endte med godt at kunne få en alligevel, hvilket var super heldigt for os!!
Da vi endelig havde fået fat i vores bil, kørte vi mod North Hollywood hvor vores ven Stephen var flyttet til i februar og som vi skulle overnatte ved de første to dage. Vi var virkelig sultne da vi ankom, for klokken var 18 i LA, men på grund af den 2 timers tidsforskel der er, føltes det som kl 20 for os! Heldigvis tog Stephen os hen til et virkelig godt sted virkelig tæt på ham.
Da vi havde fået stillet vores sult, kørte han os lidt rundt i byen og vidste os nogle af de forskellige steder. Det var virkeligt fantastisk! LA er en virkelig smuk by, omgivet af bjerge/bakker, og om aften er den fuld af lys fra alle gaderne og bilerne. Han tog os med op et sted der hedder Mulhollad Drive, som er en bakke med et udkigpunkt hvor man kan se ned på Los Angeles med alle lysene! Det var så FLOT! Baade Aly og jeg var helt fortryllet af det! Jeg tog nogle billeder af det, men det er så meget bedre i virkeligheden!



Vi var på det bjerg i flere timer fordi vi bare ikke kunne få nok af det! Desværre blev vi nødt til at tage ned fordi vi var nødt til og tage ud og handle så vi havde noget og spise til morgenmad da Stephen ikke havde haft tid til det endnu. Vi tog til Trader Joe's, og det var nærmest umuligt og finde en parkeringsplads, selvom det var klokken 22 en onsdag aften! Inden vi tog tilbage til hans hus ville han lige vise os den kirke han nu arbejder i. Det er Hollywood United Metodist Church, og det er der hvor Sister's Act er optaget! Han er leder for en ny kirke som de har overtaget, i Tuluca Lake, hvor der er en mere moderne gudstjeneste med et band der spiller en masse musik. 
Hollywood UMC (som de kalder det) er en virkelig flot kirke og den er også vildt stor! Jeg blev vildt overraskede da han viste os deres gymnastik sal, og der var nogle mænd der spillede basketball. Det var ikke det at de spillede basketball der overraskede mig, men derimod at et af dem var ADAM LEVINE!!! (forsangeren fra Maroon 5 og dommer på The Voice!!)Stephen sagde at han kommer omkring en gang om ugen for at hænge ud med hans venner. 

Da Stephen var færdig med rundturen tog vi hjem til ham igen, og resten af aften sad vi bare og snakkede om hvad vi gerne ville gøre mens vi var der, inden vi skulle i seng. 
Da Stephen nærmest lige var flyttede ind var der en masse flyttekasser rundt omkring, og Aly sov på sofaen, mens jeg sov på et tæppe på gulvet. Det var dog hyggeligt nok, og vi skulle ikke betale for at bo der, så det var det værd + det var vildt hyggeligt at bo med ham. 

Dag 2

Næste dag sagde Stephen at han havde et sted han gerne ville vise os, men han ville ikke fortælle os hvad det var! Så eftermorgenmad to vi på en mysterie tur, op i bjergene. Aly og jeg havde inden ide om hvor vi var på vej hen, men da vi var kommet et godt stykke op i bjergene, kunne vi pludselig se Hollywood skiltet!!! Han syntes at det var nogle alle turister i LA skulle se, og det havde han helt sikkert ret i! Jeg følte nærmest at jeg var med i en film! Hollywood skiltet var noget som jeg altid gerne har ville se, så det var helt utroligt endelig at gøre det! 






Det var helt sikkert et af højdepunkterne for turen! Vi var så heldige at have fantastik vejr mens vi var der (faktisk var det omkring 30 grader hver eneste dag vi var i LA, og der var nærmest ikke en sky på himlen!) så jeg fik taget nogle rigtig gode billeder af det.

Da det var tid til og få frokost tog vi hen på en sushi bar som er et af Stephens ynglingssteder, og det var også utrolig godt! Efter frokost tog vi i Beverly centeret, og det er gigantisk! Vi kunne slet ikke finde rundt, på alle de mange etager! Jeg tror nærmest at alle butikker der overhovedet findes her i USA var der inde. Vi så kun en meget lille del af det hele, selvom vi der der i flere timer. 

Dag 3

Den næste dag skulle Stephens datter Mia komme om aften, da hun havde Springbreak, så han kunne kun vaere sammen med os den første halvdel af dagen. Den brugte vi så til gengæld på at tage til Zuma Beach i Malibu! Tror det er den flotteste strand jeg nogensinde har været på. Det ligner præcis dem man ser i reklamerne på TV.Der var en masse ude for at surfe og nyde det gode vejr, og jeg kunne den problemer have blevet der hele dagen. Desværre blev vi nødt til at tage tilbage, så Aly og jeg kunne tjekke ind på hotellet og Stephen kunne hente Mia. 
Om aften skulle vi køre hele vejen til Huntington Beach hvor Aly's gudforældre bor fordi hun gerne ville se dem. Vi var bare så dumme at gøre gennem Downtown i myldretid, så det tog os omkring 3 timer at køre 25 kilometer!! Vi nåede dog endelig frem (2 timer for sent..) og havde en rigtig hyggelig aften sammen med dem.



Zuma Beach - utrolig flot!!



Downtown LA


Dag 4

Den næste dag tog vi hen for at besøge Seth's kusine og hendes datter. De var så søde og give os en rundvisning på Hollywood Boulevard, så vi så The Chinese Theater og Walk of Fame!! Det var propfyldt af mennesker, da alle turisterne tager derhen, men det var helt sikkert det værd!




Skuespillerne fra Harry Potter's hånd/fod/tryllestav aftryk



Resten af den dag brugte vi sammen med Stephen og Mia, og så tog vi op på Mulholland drive igen for at se udsigten endnu engang :-) 

Dag 5

Den femte dag i LA var det søndag, så der tog vi til Stephen's kirke om morgen for at se den gudstjeneste. Efter kirke mødte vi Aly's fætter for frokost, og bagefter tog vi hen til Toluca Lake for at gå til den gudstjeneste Stephen står for. Det er en slags moderne gudstjeneste hvor de har et band og synger en masse sange. Der introducerede Stephen mig også til to teenager som er en del af deres ungdomsgruppe. Marlon som går på Hollywood High School og drømmer om at blive en instruktør eller producer og Madison som er skuespiller og har været med i "The Mentalist", "Criminal Minds" i en serie på Disney Channel og en masse andet. De var rigtig søde, og jeg ville ønske jeg havde haft mere tid til at snakke med dem, men det må jeg gøre næste gang jeg kommer til Los Angeles, haha;-)

Stephen og bandet

Dag 6

Mandag tog vi til Universal Studios hele dagen, og det var simpelthen så SJOVT! Vi så en masse om hvordan de laver alle deres film, hvordan special effect virker, hvordan de træner dyrene og så skulle vi jo også prøve alle forlystelserne!

På studie turen


En af kulisserne de bruger ofte

Speical effects

Dag 7

Den sidste dag I LA tog vi til Santa Monica for at se stranden en sidste gang, inden vi tog tilbage til Houston. Det var en super lækker dag, med skønt vejr, så det var virkelig trist at vi skulle flyve hjem den dag :-(
Vi spise frokost sammen med Mia og Stephen, inden Aly  og jeg blev nødt til og køre mod lufthavnen for at nå vores fly. 
Da vi stod i lufthavnen og stod i kø for at gå gennem security checket, stod jeg foran den her virkelig høje fyr, som var virkelig venlig og småsnakkede lidt med mig! Da vi havde fået tjekket vores tasker, kom der 2 piger op til ham for at få en autograf fra ham, hvo jeg så fandt ud af at han åbenbart spiller basketball for LA LAKERS! Jeg ved dog ikke rigtig noget om basketball, så jeg har overhovedet ingen ide om hvem han var... men syntes nu alligevel det var ret sjovt! 

Vores fly lettede kl. 18:30, så vi var ikke hjemme før midnat, og der gik jeg på hovedet i seng, for jeg var fuldstændig smadret efter en meget lang, men fantastisk uge! 

Jeg er virkelig glad for at Aly og jeg besluttede os for at tage på den her tur, for vi havde det bare så sjovt sammen og vi oplevede alle de her ting! Jeg vil helt sikkert gerne besøge LA igen på et eller andet tidspunkt, da det er en vildt fed by, og vejret er helt fantastisk!! B-)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar