onsdag den 1. januar 2014

Et nyt år, en ny begyndelse

Så er det endelig blevet 2014! Jeg håber at i allesammen havde en helt fantastisk dag og  nat, og fik sagt farvel til det gamle år og gik det nye i møde med et brag!

Selvom at jeg har glædet mig, til at vi endelig kunne skrive 2014 i kalenderen, har 2013 også været et helt fantastisk år, som der selvfølgelig skulle siges ordentlig farvel til. Det gjorde jeg til nytårsfest, i fællesskab med nogle af mine super gode venner. Det var ikke nogen kæmpe stor fest, vi var bare 6 personer, men vi havde det super sjovt alligevel. Vi kom om aften og fik smørebrød (det kommer jeg til at savne næste år!) og havde pakkespil, hvor vi alle skulle have en lille pakke med. Drengene havde besluttet at fortætte deres nytårs tradition med at fyre alle bordbomberne af mod mig! Da jeg ikke kan være med til nytårfesten næste år - fordi jeg er på den anden side af kloden på det tidspunkt - havde de skaffet ekstra mange, for ligesom at gøre det op, så jeg havde bare glimmer og konfetti overalt da de var færdige!
Festen blev holdt hos min tvillingebrors kæreste. Vi var i hendes udestue, mens hendes far holdt nytårsfest inde i stuen. Vi var lige inde og vende, ved de voksne, mens vi så dronningens nytårstale, 90 års fødselsdag og da klokken slog 12 (da vi ikke havde fjernsyn), som man selvfølgelig skal gøre til en rigtig nytårsfest. De voksne kom også lige et smut ind til os omkring klokken 1, for der havde de lyst til at danse! Det skulle foregå til noget tysk disko-agtigt musik, og vi skulle selvfølgelig være med, så pludselig stod jeg og dansede med min brors svigerfar! Det er godt nok noget af det mærkeligste jeg længe har oplevet, men det var nu også ret sjovt :-)

Mine venner og jeg til nytårsfesten

2014 bliver et meget specielt år. Det bliver året hvor jeg forlader mit hjem og min familie her i Danmark, for at tage til USA som udvekslingsstudent i et helt år. Det bliver et år med mange udforinger og prøvelser, men jeg er sikker på at det også bliver et fantastisk år, som jeg aldrig nogensinde vil glemme! 

4 kommentarer:

  1. Godt nytår!
    Har du modtaget rettelser på din ansøgning?:) Jeg har nemlig ikke rigtig, og de forvirrer mig lidt. :-/
    Fedt at I skal til Sierra Leone med efterskolen, jeg går også selv på efterskole. :)
    Jeg skal desuden også selv på udeveksling i 2014/15, men med Into til Australien.
    Kærlig Hilsen
    Johanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Johanne.
      Godt nytår til dig også! Jeg har desværre ikke modtaget rettelserne endnu, fordi Explorius har holdt juleferie, men håber snart at det sker...
      Fedt at du også går på efterskole! Hvor går du henne?
      Har du selv en blog, for så vil jeg med glæde følge dig :-)
      KH Sara

      Slet
    2. Okay!
      Jeg går på Odsherreds Efterskole, hvad med dig? :)
      Jeg oprettede den i går, så der er ikke rigtig noget på den, men udvesklingiaustralien.blogspot.com :)
      Kh Johanne

      Slet
    3. Har lagt et link op ;-) glæder mig til at følge dig

      Slet