En måned i USA

Nu har jeg gået i skole i 3 uger... Det er stadig rigtig hårdt, og jeg vil ikke rigtig sige at jeg har nogle venner der endnu, på nær en anden udvekslingsstudent fra Holland som jeg har snakket en del med, siden min vejleder fortalte mig om hende.
Anden uge gik meget som den første - ensom og akavet - men om torsdagen gik jeg til min vejleder for at snakke. Det hjalp meget at få lukket alle sine frustationer ud, og han kunne godt se at vi skulle lave noget om. Vi flyttede nogle af mine timer og han fortalte mig om Puck (udvekslingsstudenten fra Holland) De nye klasser var lidt bedre, men det var stadig ikke rigtig godt, så i går byttede vi nogle flere timer. Jeg kan ikke lave dem om mere nu (med mindre det er virkelig slemt!) fordi man kun har tre uger til at ændre sit skema, så nu håber jeg bare at de her bliver bedre, for jeg hænger på dem til engang efter jul...

Mit skema er endt med at se sådan her ud:

1: Office
2: U.S History
3: Teater
4: Office
- 30 min frokost pause
5: English
6: German
7: AV Production

Jeg er endt med at have Office i to perioder, fordi at der ikke var nogle gode klasser og vi blev enige om at det var bedre at jeg have det to gange, end at jeg blev stresset ud af at være i en klasse jeg ikke følte mig tilpas i. Office går ud på at jeg er en slags hjælper på det kontor hvor min vejleder er. Hvis der er nogle lærer som har brug for hjælp, skal jeg hjælpe dem, men hvis ikke der er det, sidder jeg bare og snakker med sekretæren eller noget andet.
Jeg havde ikke troet at jeg ville skulle have tysk, mens jeg var i USA, men da jeg skulle bytte nogle timer, valgte jeg den alligevel, fordi jeg tænkte det kunne være smart nok at vedligeholde mit tysk, det ikke er en særlig stor klasse og fordi jeg vidste læreren var god.
AV production ved jeg faktisk ikke helt hvad er.... Læreren ville gerne have mig i hans klasse (han vil rigtig gerne have udvekslingsstudenterne af en eller anden grund) og jeg havde hørt gode ting om den. Jeg var henne og snakke med ham inden jeg valgte klassen, og han sagde at de nok skal hjælpe mig hvis jeg syntes det er svært.

Jeg syntes ikke timerne er særlig svære... Min lærer i U.S History sagde at jeg lå til et A (12-tal) lige nu, og min engelsk lærer sagde at det var mig som skrev den bedste og mest fejlfrie stil af hele klassen. Jeg er på det bedste tyskhold, fordi jeg har haft det i 4 år, og selvom jeg stadig ikke syntes tysk er vildt nemt (og jeg er på ingen måde flydene!) tror jeg umiddelbart heller ikke at det bliver vildt svært.

Jeg prøvede på at komme til at dyrke noget sport, men det vil skolen ikke lade mig gøre :-( Det er noget med at der er en masse papirer som skulle udfyldes (fordi jeg ikke er amerikansk statsborger) hvis jeg skulle gøre det, og så måtte jeg ikke være med til kampene på grund af et eller andet mærkeligt noget... Stort set alle skolens try-outs er også blevet afholdt i sommerferien, hvilket også var en af deres grunde til at jeg ikke måtte.
Derfor er jeg begyndt at lede efter en klub eller flere som jeg kan melde mig til, for det er den bedste og nemmeste måde at lære nogen at kende på. I går var der et club-fair i gymnastiksalen, hvor jeg var henne og kiggede og spørge nogle om de forskellige klubber som er på skolen. Der er rigtig mange at vælge mellem, og mange af dem lyder meget spænende. De fleste har møder om onsdagen, så de udelukker hinanden, så nu skal jeg bare til at finde ud af hvilken klub jeg skal melde mig til....

Torsdag var det d. 11 september, hvilket blev mærkeret på skolen. På Reagan er der en speciel JROTC afdeling (en slags foreberedelse til hvis man gerne vil i militæret), som holdte en slags parade, hvor nationalsangen blev sunget, og de havde et KÆMPE STORT amerikansk flag, som hang ned foran skolens indgang. Vi snakkede også meget om det i mange af timerne, og der blev holdt et ekstra minuts stilhed for ofrene.

Det tror jeg egentlig helt jeg har glemt at skrive om... Når klokken ringer ind til anden periode, bliver der læst nyheder op over højtaleranlægget, så siger vi "The Pledge of Allegiance" (den amerikanske ed) hvor alle skal stå op, og så holder vi et øjebliks stilhed. Om fredagen synger de også skolesangen, så alt det tager lige de første 10 minutter af den time.

Skolen er 3 etager høj, så det er noget af et flag!!

Der er også sket en masse andet end skole i de sidste 2 uger!

Jeg har været til møder i ungdomsgruppen, hvilket jeg virkelig elsker! De er bare så SØDE og vi hygger os mega meget :-) En af gangene lavede vi "blessing bags", som er nogle plastikposer vi fylder op med dåsemad, energibarer, sæbe, vand og en masse andre ting. Grunden til at vi lavede dem er, at der er en del hjemløse i Houston, der står ved lyskrydsene og beder om mad eller penge. Vi lavede poserne for kirken, som opbevarer dem, og så kan alle dem som kommer i kirken bare tage en pose, som de kan dele ud når de engang ser en, der trænger til hjælp. Det var rigtig hyggeligt at lave dem, og man havde det virkelig godt med sig selv bagefter.
Mine venner fra gruppen inviterede mig også med til Waltrip Young Life (også en kristen ungdomsgruppe, men for Waltrip High School). Det var virkelig hyggelig, selvom jeg skulle spille kickball uden at kende reglerne, og derfor blev skudt ud, næsten lige med det samme. Reagan har hvis også en, som desværre er på den samme dag, så jeg må finde ud af om jeg tager til Reagans i stedet for, men jeg skal først lige have fundet ud af hvor og hvornår det er...
Jeg har også fået Skypet med nogle af mine venner i DK,hvilket er rigtig dejligt for så ved man at man ikke er blevet glemt, bare fordi man er så langt væk. Selvfølgelig har jeg også Skypet en del med min familie - f.eks. har jeg i dag snakket med min lillebror mens han var på VE (Vesterbølle Efterskole, hvor jeg også selv har gået). Det er dejligt at vide at han også er interesseret i hvad jeg går og laver herovre ;-)


I dag er også en meget speciel dag, for i dag er det nemlig præcis en måned siden jeg forlod Danmark! Jeg skal slet ikke fatte at det er så længe siden!! På den ene side er det hele gået vildt hurtigt, og samtidtig har det nærmest været det længst måned i mit liv! Jeg savner min familie og mine venner virkelig meget, og ville ønske at de var her sammen med mig, men jeg er også vildt glade for min "nye" familie, venner og alle de oplevelser jeg får her.
Jeg er sikker på at skolen nok også skal blive god. Jeg tror bare at jeg er blevet ramt af et gigantisk kulturchok, fordi jeg kom fra en lille efterskole hvor fællesskabet bare vær så godt, til en skole med over 2000 elever, hvor det er rigtig svært at falde til, fordi jeg ikke fik noget hjælp i starten. Når det nu snart bliver hverdag, og jeg begynder at kende nogen, bliver det sikkert vildt fedt alligevel :-)