onsdag den 11. juni 2014

Færdig med bøjle

I går var jeg til tandlægen for at få fjernet min bøjle. Jeg fik den på marts 2013, så jeg endte med at have den på i ca. 15 måneder, så det gik heldigvis ret stærkt!
Allerede omkring september måned sidste år, snakkede jeg med min tandlæge, om han troede projektet kunne nå og blive færdigt til sommerferien, for ellers ville jeg jo ikke kunne komme til USA, fordi det ville blive ALT for dyrt at gå til tandlæge derover. Han sagde, at det regnede han med, men hvis ikke det kunne nå og blive færdig, kunne jeg få den pillet af, og så sat på igen når jeg kom hjem :-)
Det var super dejligt at få at vide, for hvis ikke min tandlæge havde givet grønt lys, måtte jeg ikke komme afsted.
For et måneds tid siden fortalte de mig, at jeg var færdig med at gå med bøjle og kunne få den af permanent. Det var bare en helt fantastisk nyhed, for jeg havde lidt frygtet, at jeg skulle have den på igen, når jeg kom hjem, og det havde været træls!
Det tog ca. 1 time og få den pillet af (både i over- og undermunden) og sat metaltråden på. Efter at de havde pillet den ud, skulle jeg have taget et aftryk, som de bruger til at støbe en bideskinne, man skal gå med. Det var faktisk det, som jeg syntes var det mest ubehageligt, fordi man føler at de trækker ens tænder ud!
Jeg blev så nødt til at vente en time på, at de fik støbt skinnen, og så skulle jeg lige endnu et smut ind igen, fordi de skulle fortælle mig, hvad jeg skal være forsigtig med.
Der fik jeg så den frygtelige nyhed, at jeg kan gå og glæde mig til at få rykket 2 visdomstænder ud, når jeg kommer hjem! :-( Jeg fik også rykket 2 tænder ud, da jeg skulle have bøjlen på, og der var de nødt til at give mig lattergas, fordi jeg er så bange for nåle, at de ikke kunne komme til at bedøve mig, men jeg besvimede stadigvæk!... ikke ligefrem nogle gode minder!

Selvom jeg skal have visdomtænderne rykket ud, er jeg stadig rigtig glad for at have fået bøjlen af! Det er en virkelig mærkelig fornemmelse at kunne mærke sine tænder igen, og at der ikke sidder mad tilbage i bøjlen, efter man har spist :-) Det er også skønt at vide, at jeg ikke skal gå og døje med det i Houston - det ville godt nok være træls!

før 
efter 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar